Skolegang i Rude i 1700-tallet

I 1700-tallet var skolevæsenet i Danmark begrænset og ofte præget af lokale initiativer og kirkens indflydelse.
Det ser vi også i Rude, hvor den første skole blev oprettet i 1741 og givetvis med David Davidsen som foregangsmand.
Han gav de lokale børn en unik mulighed for at få adgang til viden og færdigheder, der kunne forbedre deres fremtidige livsvilkår.

Skolegangens rolle i samfundet

David Davidsen var af præsteslægt, og da konfirmationen ved lov var blevet indført i 1736, har det givetvis spillet en rolle i oprettelsen af Rude skole.
For at blive konfirmeret skulle børnene kunne læse i Bibelen, kunne deres katekismus, og forstå den lutherske tro. Det betød, at skolegang blev nødvendig for at sikre, at børn var forberedte til konfirmationen, som fandt sted omkring 14-15-årsalderen.
Det var for mange familier svært at forstå, da de prioriterede arbejdet på gården højere end skolegang, fordi børnenes hjælp i marken var afgørende for familiens overlevelse. Især i travle perioder som høst og såning blev skolegangen derfor tit nedprioriteret.
Men nu var kravet der: Uden konfirmation kunne de unge ikke betragtes som voksne, og de havde derfor begrænset adgang til arbejde, lærlingepladser og ægteskab. De var nødt til at forberede sig til denne vigtige overgang til voksenlivet.

Over stok og sten

Rude Skole var i 1700 tallet ikke kun skole for børnene i Rude, men også for børnene fra Kysing og Norsminde.
Der var kun få egentlige veje, og børnene fra Kysing og Norsminde måtte tage den lange tur på op til 5 km. til fods uanset, om det var i bagende sol eller fygende sne for at komme i skole.

Undervisningen forgik for eleverne i samme klasseværelse og ofte på tværs af alder. De skulle lære deres Katekismus uden ad, kende de 10 bud, og i det hele taget blive gode kristne. Læsning, skrivning og sang, var datidens hovedfag.
Disciplinen var hård, og det var tilladt at slå børnene, hvis de ikke lavede deres skolearbejde eller hvis de ikke overholdt de regler, der var for, hvordan man skulle opføre sig.
Vi kender ikke til, hvordan de skoleholdere, der var tilknyttet Rude skole var, men vi ved, at skoleholderen, ofte også var kirketjener, og at han blev betragtet som en vigtig skikkelse i lokalsamfundet.

Livet som skoleholder

Desværre har vi ikke megen dokumentation fra 1700-tallets skoleholdere i Rude, vi ved dog, at der var minimum 3 skoleholdere i perioden 1741 til 1804, nemlig Rasmus Pedersen, Hans Jørgensen og Bertel Sørensen, alle tre levede de et hårdt og krævende liv.
Embedet var magert, og lønnen lille. Alle 3 skoleholderne havde store børneflokke, og familierne måtte ofte håndtere både sygdom og tab, da børnedødeligheden var høj.
At være skoleholder var ikke et arbejde, man kunne leve af, man var nødt til at arbejde ved siden af for at sikre familiens overlevelse, hvilket gjorde hverdagen til en konstant balance mellem undervisning og arbejdet i mark og stald.
Trods de mange udfordringer spillede skoleholderne en central rolle i landsbyens liv, og deres indsats lagde grunden for det senere skolevæsen.

David Davidsens arv

Rudes bønder og ikke mindst Rudes børn var på mange måder priviligerede takket være David Davidsen.
Han gav de lokale børn en unik mulighed for at få adgang til viden og færdigheder, der kunne forbedre deres fremtidige livsvilkår, og hans bidrag til skolen er en tydelig forløber for en mere organiseret og tilgængelig skolegang i området.
Ved David Davidsens død i 1793 viste hans testamente, at han havde sikret, at bønderne i Rude fik arveret til deres huse, hvilket var en ekstraordinær gestus, der sikrede deres fremtidige tryghed. Derudover nedsatte han deres årlige afgifter betragteligt, hvilket gav dem bedre økonomiske vilkår.
David Davidsen oprettede også et legat, som kom byens skole, skolebørn og soldater til gode. Det legat blev gennem årene en vigtig støtte for mange i lokalsamfundet.
Hans handlinger viser en mand med både en stærk social bevidsthed og et ønske om at forbedre forholdene for menneskene omkring ham.

Et forandringens århundrede

Skolegangen i Danmark udviklede sig markant fra 1700-tallets pietisme, hvor kirkens krav om konfirmation i 1736 gjorde undervisning nødvendig, til folkeskoleloven i 1814, der indførte undervisningspligt for alle børn.
Mens skolegang tidligere var uregelmæssig og ofte lokalt organiseret, som vi ser med David Davidsens indsats i Rude, blev statens rolle gradvist større. Hans arbejde var en del af denne bevægelse mod en mere struktureret uddannelse, der lagde grunden for det senere nationale skolevæsen.