Børnearbejde
I det 18. og og begyndelsen af det 19. århundrede var bøndernes børn en integreret del af landbrugsarbejdet og familiens overlevelse. Det betød, at familierne ofte prioriterede arbejdet på gården fremfor børnenes skolegang.
De begrænsede ressourcer i mange små landbrugsfamilier betød, at mange børn allerede i 8-9 års alderen blev sendt hjemmefra enten som gratis arbejdskraft på en fremmed gård, hvor de kunne få kost og logi eller som medhjælp til en meget begrænset løn til hjælp for familiens husholdning.
Der var stor forskel på de opgaver drenge og piger blev tildelt. Kønsrollerne var tydelige. Pigerne gjorde rent, lavede mad, vogtede gæs og passede børn, drengene gik ofte i stalden, i marken eller fik ansvaret for at passe på husdyrene, typisk får eller kvæg, mens de græssede på markerne eller i det omkringliggende landskab.
Hyrdedrengens opgave var at holde styr på flokken, han skulle føre dyrene til og fra græsningsområderne og passede på, at de ikke spredte sig for langt væk eller kom i konflikt med andre dyrebesætninger. Han skulle sikre sig at de fik vand at drikke, og at hegn og diger var intakte, og at ræv og ulv ikke nærmede sig.
Hyrdens arbejde var krævende, og det indebar mange timer udendørs i al slags vejr.
