Periode: 1660 - 1849

1683

Jf. Danske lov skal degnen ud over undervisning om søndagen en gang ugentlige undervise ungdommen udi børnelærdommen

1693

Norsminde Kro bygges på sin nuværende placering

1699
Samtlige gårde og huse nord for landevejen i Saxild brænder

1700

Pesten raser i området

1705

Saxild Bylov genskrives af præsten magister Poul Poulsen

1708

Jf. Fattigforordningen gøres det til en pligt at forældre lader deres børn undervise. I købstæderne i de skoler der findes der. I landdistrikterne enten i skole eller hos degn

1720

Der sælges ud af Kronens gods i Rude

  • 9 gårde købes af præst Jørgen Davidsen, Odder
  • 2 gårde sælges til Rathlousdal
  • 1 gård købes af Boller slot
  • 2 gårde købes til selveje
1733

Stavnsbåndet indføres

David Davidsen arver 9 gårde i Rude efter sin far

1739

Jf. forordningen om skoler på landet: Kirkedegnene forpligtes til at være skoleholdere

1743

Rude by's Grande Brev udformes

1745

Kvægpest hærger i landet omkr. 300.000 stk kvæg dør

1750

Landboreformerne er i sin vorden.De første bønder begynder at flytte ud

1769

Stamhuset Constantinsborg ejer 8 af de 9 Kysinggårde. Østergaard ejer 1

1787

De første landboreformlove udstedes

1788

Stavnsbåndet ophæves for alle under 14 og over 36 år

1792

Frihedsstøtten bygges til minde om bondefrigørelsen

1793
David Davidsen giver Rudebønderne arveret til deres huse

6. april brænder størsteparten af Kysing by og udflytningen begynder

1814

29. juni: De to første skolelove der omfatter skolevæsenet i hele det danske samfund udkommer. Datoen betegnes som folkeskolens fødselsdag

1821

Ole Friedrick Bruun bliver præst ved Saxild og Nølev sogne. Paster Bruun pusler med tanker om inddæmning af Kysing Fjord. Projektet igangsættes

1828

Ole Friedrick Bruun søger majestæten om støtte til projektet omkring Kysing Fjord

1836

Der ydes Kgl. bevilling til inddæmningsprojektet ved Kysing Fjord/Frederiksdal inddæmningen

1843

Rude by's borgere rejser en mindesten over David Davidsen

1849

5. juni: Danmarks Riges Grundlov indføres

Mere om enevælden

Monarker under enevælden

Frederik den 3. 1648 - 1660 - 1670

Valgsprog: Herren være mit forsyn

Christian den 5. 1670 - 1699

Valgsprog Med fromhed og retfærdighed

Frederik den 4. 1699 - 1730

Valgsprog: Herren være min hjælper

Christian den 6. 1730 - 1746

Valgsprog: For Gud og Folket

Frederik den 5. 1746 - 1766

Valgsprog: Med klogskab og standhaftighed

Christian den 7. 1766 - 1808

Valgspog: Fædrelandets kærlighed er min berømmelse

Frederik den 6. 1808 - 1839

Valgsprog: Gud og den retfærdige sag

Christian den 8. 1839 - 1848

Valgsprog: Gud og fædrelandet