I forbindelse med etablering af historiske spotpunkter i Saksild og Nølev Sogne blev det besluttet at binde punkterne sammen via en cykel- eller vandrerute.
De historiske punkter er beliggende i Assedrup, Nølev, Rude, Saksild, Kysing og Norsminde, og ruten er sammenlagt små 13 km lang.
Det er muligt at dele ruten op, og cykelskilte i Cortenstål med påsat QR kode er her en god hjælp til at få den fulde oplevelse af vores dejlige områdes historie, kultur og natur.
Ikke alle steder er vores vejnet lige cykelvenlig så pas godt på jer selv og hinanden, når I bevæger jer ud på de små veje.
I 2024 har vi tilføjet et ekstra spotpunkt, beliggende i Randlev, ca. 6 km nordvest for Saxild.