Oldtidsminde

Langhøj

Tæt ved Lyngbakkevej ved Rude Strand, godt skjult i et sommerhusområde, ligger en langhøj fra den tidlige bondestenalder.

Langhøjen formodes anlagt omkring år 3500 f. kr.som gravplads for en af bygdens betydelige mænd.

I den senere bondestenalder (ca. 2500 f. kr.) gravede man to stenkister ned i graven, som fik lov at ligge ubemærket hen. Med tiden forsvandt alle synlige tegn, området blev opdyrket, og først i 1894 fandt arvefæster Søren Thuesen, på sin ejendom matr. 4, Rude, stenkisterne, som blev udgravet. I den ene kiste, fandt man en lille skive af kobber ved siden af et skelet. Skiven, der er den eneste af sin art herhjemme, blev overgivet til Forhistorisk Museum, Moesgaard.

I 1897 blev området fredlyst, og af ejeren arvefæster Søren Thuesen holdt i sjælden hævd.

I 1977 foretog Moesgaard Museum en større udgravning på stedet, hvor den oprindelige langhøj blev observeret.

Højen i Rude er beplantet, og på området står en granitsten med indhugget påskrift: ”Disse oldtidsminder fandtes 1894 af arvefæster S.O. Thuesen og søn O.S. Thuesen”.

Der kan læses mere om langhøjen i Fortidsmindeguiden: