• Indviet 6. maj 2024
Blicherstenen i Randlev

Her havde St. St. Blicher sit ungdomshjem 1796-1823
sit eget hjem 1811-1819
to jydesvende snildt han tegnet har
i deres mål vort eget let at finde
Jens Jensen og Ras Rask vort billed bar
og deres slægt ham rejste dette minde
1907

Til de historik spændende områder i Hads Herred er vores nabosogn Randlev.

Den historisk Randlev Præstegård, hvor præsten Niels Blicher boede fra 1796 til 1823, og hvor hans søn, digterpræsten Steen Steensen Blicher var forpagter fra 1811 til 1819, hører til de absolutte perler.

Steen Steensen Blicher

Som led i fremme af kulturarvsformidlingen i Odder Kommune, arbejder Randlev Lokalråd, Menighedsrådet i Kystpastoratet og lokale Blicher-interesserede borger på i løbet af 2022 at søsætte et formidlingsprojekt, hvor man via en infotavle ved kirken kan få en kort introduktion til historien om Blicher samt yderligere adgang til den digitale formidling.

Blicher i Norsminde
Maleri Steen Steensen Blicher

Den unge Steen Steensen Blicher besøgte i løbet af sin tid på Odderegnen også Norsminde Kro, og historien lyder, at han her forelskede sig i kromandens datter.

Et maleri, der hænger på Norsminde Kro, forestiller et selskab sidde rundt om det grønne bord i skænkestuen med Blicher for bordenden. Han fortæller og gestikulerer ivrigt, mens tilhørerne lytter. På krogen på døren hænger hans gevær og jagttaske og inde bagved kan man se, at der er bal. Kromandens to døtre servicerer selskabet, mens en kat smyger sig op af den yngste piges ben.

Forhistorien er dén, at under en havjagt ved Tunø, blæste det op og Blicher og jagtkammeraterne måtte søge nødhavn i Norsminde. Her blev man beværtet på bedste vis og historien fortæller at Blicher denne aften blev forliebt i kromandens datter. Han skrev senere digtet ”Firkløveret” om hændelsen.

Et af versene lyder:

Mig tykkes hartad som det var igaar,
vi svang Hadsherredspigerne i dansen,
med friske roser i lyse haar,
og kælne øjne under blomsterkransen.

Mere om pladsen og spotpunkterne

Man kan læse om Randlev Kirke her: Randlev Kirke

Man kan læse om Bjerager Kirke her: Bjerager Kirke

Blichers Randlev 6.maj 2024