Byens Træ

Byens Træ er et Paradisæbletræ, som er plantet på på Smedens Plads i efteråret 2021.

Med Paradisæbletræet har vi valgt et træ, der er smukt at se på både sommer og vinter. De smukke blomster, der springer ud om foråret, vil tiltrække bier og andre insekter, og det smukke løv og de små æbler, vil lyse op om efteråret samtidig med, at de vil være en god spise for områdets fugle.

Infotavle

Infotavlen er designet af billedkunstner Ole Grøn og udført i laserskåret cortenstål. De udskårne motiver viser smedens ambolt, hammer og tang som er et vigtige redskaber i smedens arbejde. Flammerne symboliserer essens ild.

Teksten til informationspladsen er udarbejdet af det lokalhistoriske arkiv og oversat til engelsk af lærer Bill Horney.

Kegle

Keglen er udført i rustpatineret stål og designet af billedkunstner Ole Grøn

De udskårne motiver viser smedens mange værktøjer, og på keglens tre sider er der tillige udskåret flere bogstaver. Keglen har indbygget lys, og bidrager dermed til at gøre pladsen til en lille hyggelig oase.

Keglens funktion

Keglens motiver og bogstaver er ikke tilfældige. Og for børn og barnlige sjæle ligger her en lille opgave. På hver af keglens sider er et værktøj forskellige fra de andre.

  • Find et stykke værktøj på hver af keglens sider, der er forskellig fra de øvrige.
  • Find bogstavnerne på keglens sider, dan et ord på hver side.
  • Dan en sætning af alle bogstaverne.

Stenkunst

Stenen på pladsen er tilhugget af Ingrid Christiansen og Tove Riis Hansen, som er en del af stengruppen "Det bedste Hug" i Rude.

Smedens bænk

Smedens Bænk i Nølev er fremstillet af Ib Grosser, barnebarn af smedemester Kristen Pedersen Jensen, der ejede Nølev smedje fra 1906 til 1953. Bænken er fremstillet for år tilbage, og den har gennem årene fungeret som som samlingssted for byens borgere, og har derfor fortsat sin plads på "Smedens hjørne."

Bænken er i 2022 renoveret af Bent Bogh, Nølev, så den forhåbentligt i lang tid endnu kan være til glæde for besøgende på "Smedens Hjørne".

Smedens hjørne og kirkegården er tænk ind i et fælles koncept, der begge kan bruges til ro og fordybelse.

Kirkegårdens bænk

Kirkegårdens bænk, en loungebænk, er udført i genbrugstræ som hviler på et fundament af blokke fra nedlagte gravsten fra Nølev Kirkegård. Bænken er designet og bygget af Mads Nielsen, Retired Wood i Saxild.

Ordet

En smuk opslået bog i sten, lavet af Ingrid Christiansen, Rude, er placeret på en stander udført i laserskåret cortenstål, designet af billedkunstner Ole Grøn.

"Ordet," såvel det talte som det skrevne, er den korteste vej i samværet med andre mennesker, det er "ordet," der fortæller os den lokale historie, det er "ordet" der i kirkelig henseende giver styrke, og det er "ordet," der med Kaj Munks skuespil af samme navn, rummer alle livets facetter med både tro, tvivl og små mirakler

Lad "Ordet" tale til dig og med dig, når du besøger "Smedens Hjørne" og Nølev Kirkegaard."