Da kroen lukkede i 1888 måtte man finde på andre ting, der kunne give det daglige brød. Man havde de 19 tdr. land og lidt dyr.
Men H.W.Alrøe var lidt af en ”Ole Opfinder”, så han gik og eksperimenterede i værkstedet. I 1909 havde han således konstrueret en langhalmstærskemaskine, som var med på landsudstillingen i Århus og fik diplom. Desuden fabrikerede han sækkeløftere, ligkister og langborde med udtræk. Et enkelt af disse borde er stadig i brug på en gård i Kysing. Men energien var til mere end det, så fra 1913 til 1932 anlagde han krohaven i en nedlagt grusgrav ved kroen.
Allerede ved hans fødsel i 1879 plantede hans mor en rødtjørn, der den dag idag kan beskues ved kroens vestlige indkørsel. Ved indgangen til krohaven har man til højre en en sten, der fortæller at H.W.Alrøes navnkundige splitskæg i 1947 havde siddet urørt på hans hage i 50 år.
I 1929 da fabrikanten – som han yndede at kalde sig selv – fyldte 50, støbte han cementvasen med en omkreds på næsten 5 meter. H.W.Alrøe genåbnede kroen i 1932 og mens han viste rundt i haven, bagte døtrene kringle og lavede kaffe til de mange besøgende. I 1933 byggede han den store sal og i 1938 var succes`en blevet så overvælende, at man igen udvidede med en sal i forlængelse af den store sal. Desuden blev der bygget keglebane.
Ukendt Skulptur
Gravhøjen
I det sydøstlige hjørne i den øverste have fortæller, at i 1927 ville H.W.Alrøes far være fyldt 100 år.
Rokkestenen
Rokkestenen er opført i 1920'erne i forbindelse med at Sønderjylland stemte sig hjem til Danmark. Desuden mindes slaget ved Fredericia den 6. juli 1849 hvor H.W.Alrøes far deltog.
Den midterste sten symboliserer Jylland og stenene på hver sin side Fyn og Sjælland. Mellemrummene mellem stenene symboliserer Storebælt og Lillebælt. Stenen på toppen af Jylland står for Sønderjylland, som har rokket til både Tyskland og Danmarks side.
Nordensmonumentet
Nordensmonumentet er opført 1938 - i den øverste have måtte desværre vige pladsen for den nye værelsesfløj i 1988. Imidlertid kan man på muren ved den store sal – opført i 1933 – se to friser med hhv. et vikingeskib – Gokstadskibet - og sentensen ”Norden forenet ved broderskab og kærlighed” – måske en kongstanke hos salig H.W.Alrøe?
I kroens vinkælder er opsat de andre to friser fra dette monument. På toppen af monumentet var tre skibsankre filtret ind i hinanden, som symbol på evigt venskab landene imellem. Disse ankre ligger idag på estraden ud for den store sal mod havnen, ikke at forveksle med ankeret ved den søndre ende af den gamle bro, som bærer mindeplader for hedengangne laugsrødder, herolder og oldermænd i Norsminde Bylaug.
Danmarksmonumentet
I den nederste have kan man endvidere se ”Danmarksmonumentet” med ”Mor Danmark” bærende Dannebrog over skulderen. På stenen står Fædreland, Modersmål og Fortidsminder er Nationens eje. Ingen tvivl om hvad fabrikantens hjerte bankede for.
Blomsterkumme og elefanter
Det mest berømte af H.W.Alrøes værker er nok den roterende elefantkumme.
I 1931 havde H.W.Alrøe 25 års jubilæum som maskinfabrikant. Det skulle fejres, men hvad kunne man finde på? Idéen fik han, da han så et blomsterbed, hvor den sydlige halvdel trak efter solen, mens den nordlige halvdel lå i skygge. Og hvad gjorde tusindkunstneren Alrøe så? Jo, han støbte en rund cementblomsterkumme. Men noget skulle jo bære kummen. Valget faldt på elefanter. Det blev så 6 cementelefanters lod at bære denne blomsterkumme. Samtidig, for at markere, at det var en maskinfabrikant, der havde jubilæum, satte han 4 elefanter op imellem blomsterne i kummen. De drejede så rundt om sig selv alt imens de nederste elefanter sindigt bar kummen rundt ved hjælp af en speciel gearet motor og en bagaksel fra en udrangeret Ford T. Sådan gik det altså til, at Vorherres sol kom til at skinne ligeligt på alle blomsterne i bedet. Kroen brugte elefanterne i logoet indtil 2001.
Elefantkummen måtte vige pladsen da Søren Pedersen overtog kroen. Den kan imidlertid nu beskues i entreprenør Ole Mikkelsens udstillingshave overfor Norsmindevej 199 i Norsminde. (Det gamle brødudsalg)
