Biografi
Dines Skafte Jespersen er født på Saxild Skole som søn af skolens førstelærer Elsenius Jespersen og hustru Hansine Mathilde Skafte.
Han giftede sig i 1929 med Gudrun Helweg Otterstrøm, med hvem han fik fem børn.
Dines Skafte Jespersen er en af de kendte profiler, der har sine rødder i Saxild Sogn, hvor han boede de første 11 år af sit liv.
Som søn af skolens førstelærer er han opvokset i lærerboligen på skolen, og han beretter i sine erindringer ”Født på en søndag” levende om livets gang i Saxild i begyndelsen af 1900-tallet.
Dines Skafte Jespersen blev som faderen uddannet lærer, men mest kendt er han nok for sit forfatterskab og ikke mindst for bøgerne om Troldepus, som han udgav i perioden 1941 til 88.
I Saxild lever Troldpus fortsat, og på Saxild skoles legeplads er Troldehøjen omdrejningspunkt for mange aktiviteter, ligesom skoven i nærheden stadig benævnes ”Trolde-skoven”.