Danmark blev ikke revet med, ikke direkte i alt fald. Danmark formåede at holde sig neutralt sammen med resten af Norden, men vi fik en brat opvågning.

Et forandret Danmark

I Odder Dagblad kan man allerede først i august 1914 læse, at der er observeret fjendtlige krigsskibe i farvandet mellem Hou og Samsø, og en følelses af angst og afmagt rammer befolkningen, en angst, som ikke bliver mindre, da Sikringsstyrken indkaldes til at supplere den stående hær.

50.000 mand skal bemande Københavns fæstning, ca. 10.000 skal sikre grænsen mod syd. Også mænd fra Saxild-Nølevområdet må trække i trøjen og rejse væk fra familien i kortere eller længere tid.

I sognerådsprotokollen kan vi følge, hvordan det både økonomisk og socialt får betydning for lokalområdet, at familiefædre og unge karle kaldes bort, men angsten gælder også de familier, hvis kære sejler på de store verdenshave, hvor alt bevægeligt er i fare, også fredelige handelsskibe. En af de familier, Peder Rasmussen Sjelle og hans hustru Mette Marie, boede i Rude, og gennem deres korrespondance med sønnen Peter, får eftertiden et unikt billede af krigens rædsler - Danmarks neutralitet til trods.