• Forfatter: Ukendt
  • Adresse: Assedrupvej
De 2 smedjer

Der har fra gammel tid været smed i Assedrup. Den sidste af "de gamle" var ikke helt almindelig.p>

Han prøvede at starte en produktion af træsko, eller rettere jernsko. Min oldefar fik lavet et par, men de kom til at veje 16 pund, så videre fremstilling blev opgivet.

Efter den gamle smeds død arriverede to nye smedesvende - nu skulle der smedes i Assedrup, og helst mens jernet var varmt.

Det kneb lidt hos den ene - ham der boede i Smedegyde - for kul havde han aldrig, dem måtte folk selv medbringe. Det blev efterhånden for trættende for kunderne, så denne smedesvend ophørte som lokal smed og fik fast stilling på banens værksted i Odder.

Den anden havde større succes. Han var eksamineret beslagssmed fra hærens beslagssmedeskole og fik efterhånden en omfattende virksomhed. Han skoede heste til den store guldmedalje, men evnede også alt andet indenfor faget. Havde kunderne ikke tid til at bringe hestene til smeden, ja så tog smeden selv ud. Han var stor, stærk og præcis og havde sin karriere igennem sin bopæl og sit værksted på J.F.Nielsens Gade.

Hvem de to smede er, vides ikke. Der er en liste over Assedrups smede under Assedrups erhverv./ Arkivet