ukendt forfatter

Et mejeri havde vi også i Assedrup. Dets placering her var ganske naturlig, eftersom smørret kunne sendes billigt videre med banen; det kom jo dengang, og mange år frem, i dritler.

Af mejeribestyrere skal kun nævnes en enkelt, nemlig Niels Th. Christensen. Han var ikke af de første, men den, der var her længst og holdt ud sammen med mejeriet til det mange år efter blev nedlagt.

Da han i sin tid blev ansat - han afløste M. Nielsen, der kom til Saxild - var det kun med een stemmes flertal.

Han kom sammen med sin kone Mette fra Gjesing mejeri. Mette kom i mange år til at udgøre en del af ansættelsen, idet hun var uddannet mejerske - kvindelig mejerist. Det viste sig, som tiden gik, at det var et endog særdeles godt valg af mejeribestyrer, men i begyndelsen var mange skeptiske.

Således mødte nogle at de utilfredse leverandører op på mejeriet og spurgte Niels Christensen, om han overhovedet kunne lave smør. Al skepsis blev gjort til skamme, for det viste sig, at han lavede endda særdeles fint smør. Han fik i tidens løb så mange anerkendelser, udmærkelser, diplomer og sølvtøj, ja den ene væg i deres stue var efterhånden tapetseret med diplomer.

Også på anden måde var han leverandørerne en god mand. Var der noget i vejen med maskineriet reparerede han det i udstrakt grad selv; slog en trækile i her og der, frem for at ringe efter en dyr reparatør og derned sætte leverandørerne i udgift.

Foruden mejeriet passede han i mange år Brugsens regnskab. Yderlig var han en dygtig havemand og havde adskillige bistader. Da mejeriet efter mange års fin funktion blev nedlagt, købte han det, og blev boende der til sin død.