I gamle dage begyndte juletravlheden længe før december.
Huset skulle gøres grundigt rent fra loft til gulv, så julen kunne komme til et hjem i orden.
Der skulle slagtes, så der var kød til højtiden, og duften af nybagte brød, småkager og sigtebrød fyldte køkkenet i dagene op til jul.
Alt blev lavet fra bunden, og arbejdet var både hårdt og tidskrævende – men det var også en tid, hvor hele familien tog del, og hvor forventningen til julen voksede for hver opgave, der blev klaret.
Til jul blev der sendt bud til byens slagter, som kom ud til gården for at stå for juleslagtningen.
Familien samledes omkring køkken og gårdsplads, hvor damp fra kogende vand og duften af friskskåret kød fyldte luften.
Grisen blev parteret og forvandlet til lækre juleretter: blod blev til blodpølse, indmad til leverpostej, skank til sylte, og kødfars blev fyldt i tarmene til medister og andre gode pølser, som senere blev lagt på rækker til afdrypning eller kogning.
Små hænder hjalp til, og de voksne havde travlt med at sikre, at intet gik til spilde. Alle dele af dyret blev udnyttet, og hver opgave markerede, at julen nærmede sig.
Udover grisen måtte også gæs og ænder lade livet, og heller ikke her gik noget til spilde:
indmad kunne blive til leverpostej eller fyld, kødet blev til festmåltider i dagene op til jul, og skrog og ben blev kogt til suppe, som var en vigtig del af familiens julemåltider.
Madopbevaring før fryseboksens indtog
Før frysehuse og moderne køleteknik blev almindeligt i 1940'erne–50'erne, måtte familierne selv sørge for, at maden kunne holde sig frisk.
Køkkener, kældre og små røghuse summede af aktivitet, mens grøntsager blev lagt i kar med salt, kød blev røget over ild, og skinker og pølser blev hængt til afdrypning.
Mad blev opbevaret i kølige brønde og kældre, og letfordærvelige varer blev hurtigt forarbejdet og spist, så intet gik til spilde.
Senere, da andelsfrysehusene dukkede op, blev det langt nemmere at opbevare både kød, bær og grøntsager. Familien pakkede råvarerne i mindre portioner i brunt papir, bundet med snor og forsynet med nummer, inden de blev bragt til frysehuset.
På den måde kunne man holde styr på vinterens beholdning, så alt var ordnet og klart til de kolde måneder.
