Midt i 1800-tallet ændrede vilkårene for møllerfaget sig grundlæggende. Tidligere havde mølledriften været styret af gamle privilegier: kun enkelte møller havde ret til at male korn, og det satte snævre grænser for alle andre – selv for dem, der havde mod og idéer til at drive egen mølle. Med mølleloven af 1852 forsvandt mange af begrænsningerne, og fra 1862 stod møllenæringen åben. Nye møller kunne opføres, konkurrencen voksede, og det stillede nye krav til effektivitet, teknik og til dem, der turde satse.

De lokale møller, som siden kom til at præge området, inkluderer:

• Kysing Mølle
• Saxild Mølle
• Assedrup/Svorbæk Mølle
• Dyngby Mølle
• Rørth Mølle

Langt de fleste af disse møller – bortset fra Kysing Mølle – er af nyere dato, opført efter 1850’erne, hvor reglerne om afstand mellem møller (typisk ca. én mil) og adgang til kornmaleri blev lempet.