Ikke alle fortællinger overlever af sig selv, men ved ihærdig søgen kan mange bringes til live igen.
Fortællingen om Saxild Mølle er en sådan historie – en beretning om, hvordan teknisk udvikling og ændrede behov i samfundet satte sit præg på et lille lokalsamfund.
Teknisk udvikling er også brugt til denne AI-genererede rekonstruktion af Saxild Mølle, baseret på David Hejgaards erindringer (1910–1916)
Saxild Mølle
Saxild mølle er opført i 1866 som en hollandsk vindmølle af møllebygger og tømrer Peder Rasmussen.Han købte en del af Østerlunds jord, da ejendommen blev flyttet fra den gamle bymidte til området nord for byen, og her lod han møllen opføre.
Ifølge brandforsikringen var der tale om en ottekantet mølle med tegltag, bræddebeklædning og asfaltfilt, en solid og moderne konstruktion efter tidens målestok.
Møllen blev placeret i den nord-nordvestlige del af ejendommen på en mindre lod kendt som matrikel 18 O, i dag området omkring Syrenvej 3–5.
Her fungerede møllen i en årrække som samlingspunkt for egnens kornformaling.
Senere blev grunden mageskiftet med ejendommen Skovlund, og mølledriften fortsatte i et mere beskedent format.
I takt med udviklingen blev den store vindmølle afløst af en mindre motordrevet mølle i den sydlige del af møllerens grund (Gl. Bygade 2.) Motormøllen var tilpasset lokal drift og til mindre mængder korn end vindmøllen, og et udtryk for overgangen fra vindkraft til maskinkraft.
Mølledriften i Saxild ophørte omkring 1930, men motorkraften fik nyt liv.
I 1934 blev motormøllen solgt til en tømrervirksomhed, og er dermed et fint eksempel på, hvordan den samme maskinkraft kunne anvendes til nye formål, når samfundets behov ændrede sig.
Den øvrige del af møllegrunden (Matrikel 18 E) forblev et lille landbrug på omkring 2 ½ ha.
Om den gamle vindmølle skriver forfatteren David Hejgaard levende i sine barndomserindringer Herfra min verden går. Han skildrer møllen i perioden 1910–1916 og fortæller blandt andet:
“Der skulle tærskes og males korn til køer og grise. Det foregik i Saxild Mølle, indtil vi i 1916 fik kværn på gården, da elektriciteten blev indlagt.”
Hans erindringer giver et sjældent indblik i både det daglige arbejde og den fascination, møllen vakte hos egnens børn. De store vinger, de snurrende træhjul og remme og følelsen af at stå under møllen og mærke kræfterne i bevægelse gjorde et uudsletteligt indtryk. Det var en verden, der både var spændende og lidt farlig, og som lærte respekt for maskiner, håndværk og naturkræfter.
Kendte møllere:
Ejnar Laursen sælger i 1930 ejendommen og fraflytter området. Efter 2 hurtige handler sælges ejendommen matr. 18.e til Søren Jensen Sørensen - kaldet "Møller Søren" og matrikel 18 S til tømrer Johannes Andreasen i 1934.
Al mølledrift i Saxild er dermed iflg. tingbogen ophørt.
