Marken er mejet, og høet er høstet,
kornet er i laderne og høet står i hæs.
Frugten er plukket og træet er rystet,
og nu går det hjemad med det allersidste læs.
Høsten blev som regel afsluttet med et gilde og en dans. Mange gilder fulgte forskellige arbejdsopgaver, og man fejrede ofte på sammenskuds basis. Eksempler på gilder var:
• Plovgilde – efter forårsarbejdet
• Ko-gilde – den første græsningsdag
• Klinegilde – når husene var klinede og kalkede ved pinsetid
• Kartegilde – når fårene blev klippet
• Høstgilde – når høsten var i hus
• Kartoffelgilde – når kartoflerne var samlet
• Gåseplukningsgilde / Mortens-gilde – og mange andre
Udover arbejdsrelaterede gilder var der også forlovelses-, bryllups- og barselsgilder samt markering af helligdage.
Kyndelmissedag – bondens vigtige dato
En særlig dag i kalenderen var Kyndelmissedag den 2. februar, en fridag og festdag på højde med juleaften.
Her var det vigtigt for bonden at holde øje med vejret, for det var her, man skulle planlægge årets arbejde.
Bonden skulle her sikre, at der var nok mad til resten af vinteren til både mennesker og dyr. Halvdelen af foderet skulle være tilbage, da dyrene først kunne komme på græs i maj.
Helligdage
Med Struenses helligdagsreform i 1770 blev Kyndelmisse og 10 andre helligdage, blandt andet 3. juledag, 3. påskedag, Skt. Hans og Vor Frue Dag, afskaffet.
Mange små helligdage blev samlet til Store Bededag, som i 2023 blev afskaffet under stor folkelig protest.
Vil man læse mere om særlige dage og gamle vejrvarsler, kan man søge på årets måneder.
