Julen har altid været en festlig tid, men de traditioner, vi kender i dag, er ofte af relativt nyere dato.
Med kristendommen blev julefesten flyttet til perioden 25. december til 6. januar.
Her blev juleaften helliget kirkebesøg, julemad, julesalmer og dans om juletræet, mens store drikkegilder blev rykket til julefrokosterne.
Juletræet – en tysk skik
For mange er juletræet et af julens højdepunkter. Dansen om det smukt pyntede træ er blevet synonymt med den klassiske jul, men skikken stammer fra Tyskland. Allerede i 1400-1500-tallet holdt tyske håndværkerlaug juletræsfester, hvor et stort pyntet træ blev sat ind i laugsalen, og børnene fik lov at plyndre træet for små gaver efter Hellig Tre Konger.
Hvornår juletræet første gang kom til Danmark, er usikkert. Historiske kilder fortæller, at Wilhelmine Holstein tændte et juletræ på godset Holsteinsborg på Sydvestsjælland i 1808, og i 1811 nåede skikken København. Her vakte det opsigt, da Martin Lehmann og fru Frederikke Louise tændte et træ i hjemmet i Ny Kongensgade, og folk stimlede sammen for at se det.
Ikke alle tog traditionen til sig med det samme. N.F.S. Grundtvig kritiserede i 1817 juletræet som et "udtryk for udvandet kristendom", men senere skrev både han og andre forfattere som Oehlenschläger og H.C. Andersen digte, der fremhævede skikken.
Julepynten – fra Tyskland til dansk kreativitet
Danskerne tog hurtigt julepynten til sig. Mange elementer blev importeret fra Tyskland, men gradvist opstod også danske variationer.
I slutningen af 1800-tallet var juletræet stadig noget, kun få familier havde, ofte de mere velstillede. Alligevel begyndte nogle dansksindede at pynte træet med rød-hvide bånd og små Dannebrog-flag som et symbol på national identitet efter 1864.
Også i perioder med armod og materialemangel viste familier stor kreativitet. Der blev lavet juletræer af grønkålsstokke, grene eller camouflerede kosteskafter, pyntet med gennemskårne lys for at spare energi. Flettede julehjerter og guirlander blev først almindelige fra omkring 1900, men over tid udviklede dansk julepynt sig til en kombination af tysk inspiration og lokale traditioner.
Jul i Saxild
I Saxild findes der kun få historiske beretninger om juletraditioner, men en artikel af Vagn Baark fortæller, at juletræet kom tidligt til byen via en tysk karetmager:
Min farfar boede i et hus med et par tønder land ved Rude skel. Farfar var tysk håndværkersvend – karetmager – og kom til landet med nye skikke.
Han indførte juletræsskikken i Saxild, og folk valfartede til karetmagerens for at kigge på det nymodens juletræ, som var en stor sensation.
Alle skulle nyde et eller andet mad eller drikke, for man måtte ikke bære julen ud. En gammel kone passede meget på, at hun ikke skulle tage 'den onde' med ind, så hun gik frem og tilbage over den høje dørtærskel tre gange for at gøre den onde forvirret.
Folketællinger viser, at Vagn Baarks farfar var Hans Hendrik Kristoffer Baark, født i Lauenborg i 1832. Han kom til Saxild i 1861, giftede sig med Henriette Simonsen fra Samsø i 1878, og sammen fik de to sønner. Familien boede på matrikel 18x (overfor Saxild Skole) i Saxild, hvor fra traditionen med juletræ hurtigt spredte sig.
Historisk set kan Saxild derfor have kendt juletræet og pyntede træer mindst 50 år før, skikken blev almindelig i andre små lokalsamfund. Traditionen lever videre den dag i dag, og juletræet i Saxild står som et lokalt symbol på, hvordan gamle skikke kan få nyt liv i en lille by – med både tysk inspiration, danske farver og lokal kreativitet.
