I 1940’erne og 50’erne kom en ny bølge af andelsforetagender.

Mange kvinder var kommet på arbejdsmarkedet, og drømmen var, at nogle af de husmoderlige pligter kunne gøres nemmere?

I Saxild by blev der i 1947 afholdt stiftende generalforsamling for Saxild Andelsfryseri, og andelshaverne optog et lån i Saxild-Nølev Sparekasse til finansiering af byggeudgifterne, som de hæftede solidarisk for.

Grunden, hvor frysehuset blev opført, ejedes af AM Kjældsdam, som mod en årlig afgift på kr. 150,00 også garanterede for, at der var vand nok til driften. Man indrettede i bygningen 100 frysebokse – et antal der siden blev udvidet med yderligere 50. Den halvårlige leje for en fryseboks var i begyndelsen fastsat til 35 kr. pr. halvår – månedsbokse kunne lejes for 7 kr.

Andelsfryseriet blev nedlagt i december 1963, nye tekniske vidundere som køleskabe og dybfrysere begyndte at vinde indpas i private husholdninger. Regnskabet blev gjort op og afregnet med andelshaverne, og AM Kjældsdam var igen herre på egen grund.

At være andelshaver i Saxilds frysehus

Som andelshaver havde man både rettigheder og pligter. Medlemmerne ejede bygningen, og da lånet først blev optaget, besluttede man sig for en afdragsperiode på 15 år, senere ændret til 25 år. Medlemskabet kunne ikke opsiges uden videre – det krævede et halvt års varsel fra regnskabsårets slutning og enten betaling af restgæld eller overdragelse af rettigheder og forpligtelser til en anden.

Først Bertha Sørensen - siden Eva Rasmussen, stod for den daglige drift af frysehuset, og tog imod og udleverede de mange pakker inden for den faste åbningstid på omkring halvanden time, og sørgede for, at alt forløb smidigt for andelshaverne.

Kravene til emballage og pakning var strenge: råvarerne skulle være friske og hygiejnisk indpakket i to lag papir med snor, påført både boksnummer og pakkenummer, så husmoderen kunne holde styr på indholdet og undgå en gættekonkurrence om aftensmaden. Husmødrene fik samtidig gode råd om frysning og madvarernes anvendelsesmuligheder, både gennem “Frysebogen” fra Statens husholdningsråd, forskellige pjecer og møder i husmoderforeningerne.

Frysningen gjorde det muligt at bevare vitaminerne i hjemmeavlede produkter, og det var en stor lettelse at kunne bruge moderne teknik frem for konstant at holde øje med saltkar, spyfluer eller at sylte og henkoge hele årets høst.
På nogle af de større gårde investerede man tidligt i egen fryser, fx Kysinggaard med en skabsfryser på 2 x 3 meter, og Fellingsborg, hvor en 500 liters Atlasfryser tjente en familie på ti i mange årtier. Den imponerede ikke blot med kapacitet, men viste sig også energieffektiv selv i forhold til nyere lavenergifrysere.