Ved årsskiftet 2025/2026 forsvinder de sidste røde postkasser fra gadebilledet.
For mange markerer det afslutningen på en epoke – ikke blot for postvæsenet, men også for de små daglige ritualer, der har knyttet sig til brevet, kortet og den fysiske post.
Når de røde postkasser forsvinder, mister vi ikke bare et praktisk redskab, men også en påmindelse om den nære, personlige kommunikation, som breve og postkort engang skabte.

Derfor er motivet ikke helt tilfældigt valgt. Julekortet, hvor et barnepostbud tager den røde postkasse under armen og går.
Postkortet er udgivet af A. Vincent’s Kunstforlag omkring 1900. Kortet illustrerer en tid, hvor postkasser og posten var centrale i hverdagen, og minder os om, hvilken rolle breve og postbud spillede i samfundet. Med postkassernes forsvinden fra gadebilledet bliver sådanne historiske billeder vigtige vidnesbyrd om vores kommunikationskultur.

Skikken med at sende jule- og nytårshilsener har rødder langt tilbage i historien, men selve julekortet, som vi kender det i dag, er et relativt ungt fænomen.

Frimærket – en revolution i kommunikation

Et afgørende vendepunkt kom i 1840, da frimærket blev indført i England. Indtil da var det som regel modtageren, der betalte portoen, og prisen afhang af afstanden.
Med frimærket ændrede dette sig: afsenderen betalte, og portoen blev ens over hele landet. Det var intet mindre end revolutionerende og lagde grunden til en helt ny form for kommunikation.
Allerede tre år senere, i 1843, så verdens første trykte julekort dagens lys.

Verdens første julekort

Idémanden var Sir Henry Cole, en dynamisk englænder med mange jern i ilden, forretningsmand, forfatter og medarbejder ved Rigsarkivet i London.
Cole havde hvert år en omfattende julekorrespondance og fik derfor udarbejdet en illustration forestillende en familie samlet om julebordet. Tegningen blev håndkoloreret og forsynet med en julehilsen.
Der blev trykt 1.000 kort. De kort Cole ikke selv brugte, solgte han i sin forretning for én shilling stykket. Det blev ingen øjeblikkelig salgssucces, men begyndelsen på en tradition, der skulle få enorm betydning.
I dag kan et eksemplar af verdens ældste julekort stadig ses på Victoria and Albert Museum i London, hvor Henry Cole senere blev medstifter og direktør.

Julekortet kommer til Danmark

I takt med at nye trykteknikker gjorde masseproduktion mulig, bredte julekortene sig til andre lande. I Danmark gik der dog noget tid, før traditionen slog rod. Først omkring 1875 blev julekort almindelige. En væsentlig årsag var postvæsenets regler.
Indtil 1871 accepterede man kun forsendelser i lukkede kuverter. Postkort, og dermed julekort, blev af nogle anset som i strid med brevhemmeligheden. Datidens ”stempelkvister” var ikke begejstrede.
De første julekort i Danmark var derfor importerede, primært fra Tyskland. Omkring 1882 kunne danskerne for første gang købe julekort produceret her i landet med fortrykte hilsener.

Det danske julekorts særpræg

Grafisk var de danske kort i begyndelsen ikke på højde med de udenlandske. Især England og Tyskland var langt fremme med farvetryk og detaljerede motiver. Men de danske julekort fandt hurtigt deres egen stil.
Hvor engelske kort ofte viste yndige englebørn og blomsterdekorationer, og de tyske var præget af religiøse motiver med glitter og staffage, var de danske kort mere enkle, ofte trykt i få farver og med et humoristisk, dynamisk eller satirisk udtryk. Professionelle tegnere og illustratorer stod bag mange af motiverne, som talte direkte til den danske mentalitet.

Julekort som tidsbilleder og samlerobjekter

Julekortene var ikke tænkt som noget, der skulle gemmes, men det blev de.
Snart udviklede de sig til samlerobjekter, både i Danmark og i udlandet. I 2005 blev et af Henry Coles originale julekort solgt på auktion for 9.000 pund.
I mange hjem lå julekortene fremme hele julen, blev læst, diskuteret og beundret, før de blev sat i album og gemt.
Mange vil kunne nikke genkendende til minderne om gamle postkortbøger, sirligt sammensyet af kort, der fortalte små historier fra en svunden tid. Desværre er meget gået tabt.
Når mennesker flytter eller går bort, vurderes den slags ofte ikke som bevaringsværdigt. Arkiverne rummer derfor kun få gamle julekort, hvilket er ærgerligt, for ud over teksterne afspejler motiverne tidens smag, strømninger og teknologiske udvikling.

Nisser, biler og flyvemaskiner

De tidligste motiver viste ofte dyr og landskaber. Senere tog julens symboler over: juletræer, julemænd og nisser i alle afskygninger – travle nisser, drillenisser og frække nisser, julegås og julegris.
Da adventskransen kom til Danmark i begyndelsen af 1900-tallet, dukkede den op på julekortene. Da bilen blev almindelig, skiftede julemanden rensdyrspandet ud med automobilen, og senere fløj han både i luftskib og flyvemaskine. Det danske julekort blev et barn af sin tid.

En tradition ved en skillevej

I dag står vi igen ved et vendepunkt.
Med postkassernes forsvinden og digital kommunikation som den dominerende form er det fysiske brev og kort blevet en sjældenhed.
Hvad fremtiden bringer, er svært at sige. Men traditioner har det med at vende tilbage. Måske får det håndskrevne, personlige julekort alligevel lov at overleve netop fordi julen er den tid på året, hvor vi holder fast i de gamle dyder og kommer hinanden lidt nærmere.
Og måske vil julekortet, ligesom postkassen, en dag mest høre hjemme på museer og i arkiver – som et vidnesbyrd om en tid, hvor en hilsen ikke blot blev sendt, men også lagt i en kasse på gadehjørnet.