Centralt beliggende midt i landsbyen Saxild anlagde man for flere hundrede år siden en plads som fælles samlingssted for byens bønder. Pladsen fungerede som datidens tingsted, og bymændene mødtes her for at træffe beslutninger om alle fælles anliggender.
Her drøftede man, hvornår der skulle sås og høstes, hvornår kvæget skulle på græs, og hvordan byens borgere skulle omgås hinanden.
På Bystævnet blev alle tvistigheder afgjort og repressalier besluttet, og ved nærlæsning af de gamle love kan man se, at der var udstukket sanktionsmuligheder for stort set alle foreteelser, og at skorsmanden, som var valgt på bystævnet, som oldermandens hjælper, måtte iværksætte diverse sanktionerne, og inddrive de bøder, der blev delt ud.
Byloven var IKKE kun en "straffelov", det var også den lov, der sikrede, at værdigt trængende blev hjulpet via fællesskabet og at fælles udgifter til klokkeringning, hyrde, vægter, stodderkonge (fattigfoged), præst, degn og skolebyggeri blev fastsat.
Det var en lov, der udstak regler for hele samfundets udvikling og finansiering, en lov, der rummede alle de elementer, der var nødvendige for at få byen til at fungere,men det var også en lov, der via fællesskabet satte begrænsninger for den dygtige bonde, der ikke kunne få lov at dyrke sin jord, som han ville.
Byens Plads er fortsat i Bymændenes eje. Den gamle bylov fra 1705 er afskrevet, og kan læse her:
