Har man besøgt Byens Plads, er det oplagt at bevæge sig en tur ad den gamle bygade med de mange historiske huse.

saxild

Indtil en bybrand i 1868 fortærede 4 gårde og 7 huse var gaden omdrejningspunktet for byens borgere. Her boede de, og herfra strakte deres marker sig ud til overdrevet, hvor byens hyrder gik og passede landsbyens kvæg.

Efter bybranden begyndte en udflytning af de mange slægtsgårde til deres nuværende placeringer, og i takt med industrialiseringen omdannedes gaden til forretningsgade med alt hvad hjertet begærede. Her summende af liv og aktivitet fra morgen til aften. Her boede familier med børn og for de flestes vedkommende i små huse, hvor man også havde sit erhverv.

her var købmænd, bager, smed, skrædder, skomager, karetmager og bødker, ja selv byens skole og fattighus var der plads til.

Gaden var helt op til 2. Verdenskrig ”landevejen” der gik gennem byen, idet Strandvejen er anlagt som et beskæftigelsesprojekt under krigen og først stod færdig i 1944.

Gl. Bygade

Er man nysgerrig på den gamle gade, kan man med fordel gå med, når Lokalarkivet holder byvandring, men enkelte huse vil vi dog trækkes frem her:

  • Nr. 2: I huset er der fortsat spor, der vidner om, at her lå tilbage i tiden Saxilds gamle motormølle. Huset har desuden fungeret som bolig og tømrervirksomhed.
  • Nr. 3: Familiebolig med et større frilandsgartneri
  • Nr. 5: Familiebolig for far, mor og 5 børn samtidig med, at her både var bødker- og cykelforretning.
  • Nr. 7: Kaldes "Det gule Palæ" her har tidliger været skomagerværksted.
  • Nr. 4: I dag en huset en del af Bagergården. Tidligere var der indgangsparti til en af byens 3 købmandsforretninger i hjørnet, og i butikken var der både en kakkelovn at varme sig ved samt en bænk at hvile sig på - eller måske endda få sig en lille "gevesen" medens byens anliggender blev debatteret.
  • Nr. 10-12: Byens Smedeplads hvor alverdens smedearbejde blev udført, og hvor hestene blev skoet. Smedens bolig lå på modsatte side af vejen (nr.9)
  • Nr. 12: Fra 1916: Byens Samtalestation/ telefoncentral
  • Nr.11: Huset kaldtes i folkemunde "Karetmagerhuset" eller "Skovfogedhuset"
  • Nr.13: Her var tidligere byens bagerforretning med bageri, pakhus, stald og vognport - og plads til en bolig for far, mor og 6 børn. Huset er nybygget i 2011 som en "kopi" af det gamle hus.
  • Nr. 15: Huset har tidligere været bolig for en af byens 3 købmænd, der havde indrettet forretning i en del af huset. Foran forretningen var der tidligere en Esso-tank.Bag huset lå byens gamle vandværk, der var i brug til medio 1950'erne.
  • Nr. 17: I folkemunde kaldet "Skrædderhuset"
  • Nr. 18: Saxild skole fra 1844 til 1901. Skolepladsen var vejen foran huset.
  • Nr. 19: Tidligere kommunehus og husvildebolig.

Ved ”Borgvejen” lå tidligere 3 store gårde: Borgen, Sofielyst og Kjældsdamsgaard.

I dag er Sofielyst flyttet til området mellem Rørth og Saxild, hvor børnehaven "Myretuen" har til huse. Kjældsdamsgaard ligger på hjørnet af Strandvejen og indkørslen til Blommevænget.

"Borgen" ligger som den eneste på sin hidtidige placering. Den tilhørte tidligere Rathlousdal, men er i dag ligesom de øvrige gamle gårde i privat eje.

I den vestlige del af Strandvejen ligger 3 ejendomme, der hver på sin vis relaterer til andelstiden i slutningen af 1800-tallet. Det er:

Strandvejen 33

I dag ostebutik - engang byens frysehus

Grunden hvorpå huset er bygget tilhørte AM Kjældsdam, men i 1940'erne vandt tanken om fælles frysehuse med udlejning af bokse indpas i befolkningen. Mejeriet var med på tanken og tilbød at leje jorden ud til byen, som i 1947 afholdt stiftede generalforsamling for "Saxild Andelsfryseri."

Kapaciteten var i begyndelsen 100 bokse, siden kom 50 yderligere til. I takt med at fryse- og køleskabe vandt indpas i den private husholdning, blev frysehusene overflødige, og andelsfryseriet blev derfor nedlagt i 1963.

Da Andelsmejeriet Kjældsdam standsede sin produktion i 1990, overtog den tidligere mejeribestyrer huset, hvor han indrettede ostebutik. Denne fik naturligvis navnet "Kjældsdam"- "Saxild Ost og Vin" og facadebogstaverne fra det gamle mejeri blev taget ned og flyttet fra Strandvejen 36 til Strandvejen 33.

Strandvejen 35

I dag tømrervirksomhed - engang byens forsamlingshus

Det tidligere forsamlingshus er bygget af byens borgere på andelsvilkår og på jord foræret til byen af Kjældsdamsgaard.

Huset blev taget i brug i 1898, og hvor onde tunger i kongeriget mente, at forsamlingshusene var med til at fordærve ungdommen, var der i Saxild masser af aktiviter for sjæl og legeme. Her var oplæsning, teater, danseskole, foredrag og gymnastik. Senere kom også private fester og lørdagsballer. Gennem mange år dannede Saxild Forsamlingshus rammen om feriekolonier af 14 dages varighed for "små blege Københavnerdrenge."

I slutningen af 1960'erne forandrede Saxild by sig meget. Parcelhuskvarterer skød op. Den nye generation af mennesker der kom ude fra var ikke interesserede i det gamle landsbyfællesskab, og andelshaverne besluttede derfor på en generalforsamling i 1970 at nedlægge "Andelsselskabet Saxild Forsamlingshus", og bygningen blev solgt. Det varede dog ikke længe, før fornemmelsen af at "mangle noget" begyndte at røre på sig, hvilket resulterede i at Saxild bys borgere stod sammen om at opføre en Pavillion ved Saxild Skole på Rudevej til fælles aktivitet

Strandvejen 36

saxild

Engang mejeri - i dag under ombygning

Mejeriet er opført i 1884, og var i årtier byens største arbejdsplads.
Kjældsdam hørte til blandt de første andelsmejerier i Danmark. De første år produceredes især smør, hvoraf en del blev eksporteret til England. Senere specialiserede mejeriet sig i roquefort / daneblue-ost, der opnåede mange fornemme medaljer og diplomer. Specialiteten "Hanne-ost", en flødeost med flere varianter, blev en af Kjældsdams store eksportartikler.

Mejeriet er opført på en del af Kjældsdamsgård jorder, deraf navnet, og det blev taget i brug den 14. august 1884.

I 1990 blev produktionen nedlagt, og bygningerne er i dag i privat eje.

Clicky