Biografi
SKOMAGER OG GARVER KNUD RASMUSSEN
En skomager og garver slog sig ned i Assedrup. Det var een og samme person - Knud Rasmussen, i daglig tale kaldet Knud Skomager.
Foruden at bestride de to håndværk, var han også landmand; han ejede og drev en lille ejendom på Assedrup Mark på 4 td. land. Det var hans bopæl i mange år, og den blev drevet på bedste måde.
Her holdt han en ko, et stk. ungdyr, tyr eller kvie, og en kalv. Koens overskydende mælk kom på mejeriet. Knud Rasmussen mente, at den leverede mælks vægt var for lille, tog derfor sagen i egen hånd, idet han så selv bar mælken til mejeriet, hvor han vejede det ind på en medbragt bisamvægt. Koen skulle ikke bare levere mælk, den skulle også gøre nytte som trækdyr. Den øvede ko klarede dette hverv udmærket; værre var det med makkeren, hvad enten det nu var en stor tyrekalv eller kvie, for den nåde aldrig at blive udlært. Af og til blev den forestilling ham for broget, og naboen måtte da træde hjælpende til med et spand heste.
Knud Rasmussen var også bygherre. Han lod bygge to beboelsesejendomme på Jens Frederik Nielsens Gade, dels for at skaffe sine børn tag over hovedet, dels for at kunne leje ud. Til hver af beboelsesejendommene var der bygget et lille "udskud", et slags halvtag. Disse forbeholdt han sig selv og brugte det ene til garveri, det andet til skomager værksted. Han erhvervede endnu et hus - i Nølev - også dette blev lejet ud.
Det læder, han brugte i skomagerværkstedet, var fremstillet af huder, han selv havde købt og forarbejdet i garveriet. Til garvningen brugte han bl.a. egebark, som han hentede direkte på "roden" i skoven, skrællede det selv af og overnattede i skoven for ikke at spilde tid på transport.
Han var på alle måder en praktisk mand. Når andre gik til barberen og gav penge for at blive klippet, så lod Knud Rasmussen håret vokse så langt, at han fik betaling for det.
Engang var Knud Rasmussen indlagt på sygehuset. Her blev der til eftermiddagskaffen serveret småkager. Resolut anskaffede han sig en kagedåse, samlede småkagerne sammen fra dag til dag, og tog dem med hjem for på den måde at spare julebagningen.
Knud Rasmussen og hans kone var udsat for en stor sorg: De mistede fire børn under en difteriepidemi.
Efter konens død afhændede Knud Rasmussen landejendommnen og tog fast bolig i skomagerværkstedet.
Ukendt forfatter
