Nølev Byvej

Nølev Byvej er en charmerende landsbygade, med masser af historie.

Ved stavnsbåndets ophævelse i 1786 lå størsteparten af Nølevs gårde stadig tæt i den gamle bymidte. Gård ved gård. Tæt sammenbygget og med agrene spredt langt fra de enkelte ejendomme. Men i løbet af det næste århundrede ændrede bybilledet sig markant.

Toftegaard, Abildgaard, Nølevgaarden, Korsgården, Møllegaarden, Østerholm og til dels også Nølev Overgaard forblev på de gamle matrikler, hvorimod Nølev Hougaard, Nølev Østergaard, Gammelgaard, Langagergaard og Skalborg blev flyttet uden for byen.

Smedensborg, Engelsborg og Hesselballegaard flyttede til Driften, det gamle overdrev, et øde udyrket område med eng, mose og utallige tornebuske, et område, der ved hårdt arbejde blev god agerjord.

Til Nølev Møllegård (Assedrupvej 109) hørte naturligvis en mølle, en 8-kantet galleri-hollænder, som blev bygget af møller Søren Hansen i 1882, og som formodes nedrevet i 1940'erne.Møllen var beliggende på marken til højre for Skalborgvej, og det var til denne mølle, bønderne fra området leverede deres korn, som her blev malet til mel.

Syd for kirken er en lille lod jord, hvor der tidligere har været frilandsgartneri. Frodigheden fornægter sig ikke, og på jordstykket dyrkes der fortsat masser af grøntsager og farvestrålende blomster, ikke mindst de farvestrålende georginer, som betager alle her i efteråret.

Den yderste trekant af område blev i 2021 omdannet til et historisk spotpunkt, der med kunst og fortælling beretter om en af bondelandsbyens vigtigste personer: Smeden, som havde sin smedje på den modsatte siden af vejen

Nølev Smedje

Nølev Byvej 4 var tidligere et centralt punkt i byen. Her over for byens gadekær og tæt ved landevejen byggede man Nølevs smedje.

Smedjen var ejet af bymændene i forening, og smeden var ansat af disse. Hos smeden mødtes man, når hesten skulle skoes, vogne og redskaber skulle istandsættes, eller når dagens nyheder skulle vendes.

Byens sidste smed, Svend Peter Jensen, blev født i Nølev i 1922 og blev udlært hos sin far Kristen Pedersen Jensen, der kom til Nølev som smedesvend i 1906. Svend Peter Jensen overtog smedjen fra sin far i 1951 og drev den til sin død i 1969.

Man kan læse meget mere under det historiske spotpunkt "Smedens Hjørne.

Nølevs skoler

Nølev Skoles historie går med sikkerhed tilbage til begyndelsen af 1700-tallet. I perioden 1716 til 1741 forgik skolegangen i Nølev-degnens hjem og eleverne kom fra et område, der strakte sig fra Rørth over Nølev/Assedrup til Driften.

I 1741 fik byen sin første rigtige skolebygning (Nølev Byvej 16). Bag det projekt stod ejer af Dybvad, justitsråd Thøger Lassen og ejeren af Århus Mølle, Madam Wissing, der også ejede Østergaard i Nølev. Skolebygningen, der er opført på Østergaard jorder, bestod af 7 fag som var delt op i to skolerum, en stue, et køkken og tre fag til stald.

Denne bygning fungerede som sognets skole indtil 1829, hvor man byggede et nyt skolehus på den modsatte side af vejen, nemlig på Nølev Byvej 9.

Nølevs anden skole

Skolen, på Nølev Byvej 9 var i brug fra 1829-1892. Indtil 1841 blev børnene undervist i lærerens stue, men i 1841 besluttede man at tilføje en privatbolig på matriklen.

Om lærerboligen fortælles det, at prisen beløb sig til 1200 Rds, og at boligen fik trægulve modsat skolestuen, der havde stampede lergulve.

Nølevs sidste skole

I slutningen af 1880’erne begyndte det at knibe med plads i skolebygningen på Nølev Byvej nr. 9, og en ny skole måtte bygges.

Den blev placeret på bakken midt mellem Assedrup og Nølev, denne skole var i drift fra 1892 til 1959, hvor eleverne blev flyttet til Saxild Fællesskole.

Nævnes kan det, at der i den gamle skole på Nølev Byvej 9 siden blev indrettet købmandsforretning.

Toftergården

Nølev Toftegaard som ligger på adressen Nølev Byvej 13 skiller sig med sine farver ud fra gadens øvrige ejendomme.

Den flotte gård var fra 1902 til 1948 ejet af Valdemar Jensen, der i flere perioder fra 1909 til 1946 var sognerådsformand for Saxild-Nølev Kommune. Valdemar Jensen var en stærk personlighed, vellidt og respekteret.

Livet i Nølev by har altid været præget af et stærkt fællesskab, og under 2. Verdenskrig samledes beboerne på Nølev Byvej sig og udgravede et beskyttelsesrum i Valdemar Jensens baghave. Beskyttelsesrummet havde plads til små 15 personer, og det udgravede rum var solidt stolpet af og med kraftige jernstolper som loft. Beskyttelsesrummet havde to udgange, og som tag var udlagt græstørv, så rummet ikke var synligt fra luften.

Nølevs ejendomme

Fortsætter man ud af Nølev bymidte, ser man på højre hånd fortsat "åbne marker" tilhørende Nølev Østergaard, som er udflyttet fra området og til Rude Havvej 55.

Det fortælles, at der på marken er fundet en del sten, som vidner om tidligere bebyggelse på grunden, hvilket også gør sig gældende andre steder i området, hvor en udflytning har fundet sted.

Grundende nærmest Nølev Byvej er for nylig udlagt til ny byggegrunde, og der er ingen tvivl om, at trods sin lidenhed er Nølev fortsat en by i udvikling.

Billedet af Nølev Østergaard er fra ca. 1915

Nølev Korsgaaard

Fortsætter man ad Nølev Byvej ud mod Rude Havvej, finder man gårdene "Abildgaard" Nølev Byvej 36, "Overgaard," Nølev Byvej 45 og "Østerholm" Nølev Byvej 47.

Ved korsvejen Skalborgvej-Rude Havvej - Assedrupvej finder man Korsgaarden på adressen Assedrupvej 111.

På billedet, der er fra ca. 1915, ses Anker og Hans Hansen på hestevognen.