• Forfatter: Sørn Nors
  • Rudevej, Skovlundsvej, Trævænget, Blommevænget

I 60-erne kunne man se store overskrifter i aviserne om, hvordan parcelhusfeberen rasede i det ganske land.

Selvbyggere og bygmestre kappedes om at ændre det danske landskab fra bølgende kornmarker til parcelhuskvarterer inddelt i firkanter af ligusterhække med et murstenshus med eternittag i hver - således også i Saxild, men i et ganske andet tempo end det man så i byerne nærmere Århus.

Saxild i 1950'erne

Saxild by var indtil slutningen af 50-erne en pæn stor landsby med de muligheder for handel med mere, der var nødvendige for den daglige betjening af såvel byens beboere som omegnens gårde.

Der var købmænd, bager, slagter, gartner og mejeri - resten klarede præsten og skolen.

Livet i Saxild skulle altså ændres, fordi denne feber ikke gik byen helt forbi, medens sognenes øvrige byer slap fri.

Saxild by

Landsbyen Saxild var grupperet omkring landevejen, som fra vest kom ind i byen ved Viggo Simonsens gård (Kjælddamsgaard), og byen sluttede ved den gamle præstegård.

I 30-erne blev landevejen forlagt, hvilket fuldstændig ændrede byens udseende og husenes adgangsveje, uden at det dog medførte nybygning af andet end enkelte huse til den nye gennemkørselsvej, og gjorde den gamle Bygade til det navn, den siden fik, "Gl. Bygade".

De første huse ved Rudevej

Rudevej

I krigsåret 1942 blev opført et par statslånshuse på vejen op til skolen - Rudevej 8 og 10, og vi skal frem til 1946, før der blev bygget igen. Nemlig 3 huse - Rudevej 2 og 3 samt 12.

I 1952 blev bygget et enkelt hus - Rudevej 14, hvorefter de næste 10 år gav Saxild en bygningsmæssig stilstand.

Byggeriet tager fart

1962 var året, hvor byggeriet startede i Saxild.

Ikke 50 ens parcelhuse på en bar mark, men derimod udflytning af borgere, som vel havde følt det boligmæssige lidt for trangt.

Malermester Enevoldsen købte en grund af "Mølleren" og lærer Kokborg og anderist Basse købte af Aage Hejgaard, og disse grundkøb blev startskuddet til Saxild ny by.

Kokborg var selvbygger på Rudevej 93, medens Basse på Rudevej 55 og Enevoldsen på Rudevej 4 havde håndværkere til det.

De lagde jord til

Udstykningen i Saxild af parcelhusgrunde var ikke noget eksplosivt, men stille og roligt med en grund ad gangen, og man kan sige, at det var 2 bolsteder og siden en landbrugsejendom, der gav jord til udbygningen og dermed Saxild by til det vi ser i dag.

Aage Hejgaard, der selv beboede Rudevej 95 (Østerlund), udstykkede skiftevis fra den ene og den anden ende af matr. 44a, hvorimod "Mølleren" Søren Jensen Sørensen, der beboede Strandvejen 18, udstykkede matr. 18e efter sit eget hoved, hvilket ikke var efter sognerådets, så efter udstykningen af Rudevej 6 blev han nægtet yderligere udkørsel fra grunde direkte til Rudevej, hvilket ikke på nogen måde stoppede ham.

Udstykningen fortsatte med faste intervaller, grundene var rimeligt billige, og udkørsel til Rudevej skete fra en fælles privat vej anlagt af murbrokker parallelt med Rudevej, den nuværende Syrenvej.

Thøgersens Udstykning

Thøgers Gård

Anderledes foregik det på den anden side af Rudevej, hvor Ejnar Thøgersen sidst i 50-erne havde erhvervet landbrugsejendommen matr. 17a af Jens Karl Sørensen.

Thøgersen forelagde sognerådet et forslag til udstykning af sin ejendom med parallelveje til Rudevej.

Af planen fremgik, at der skulle byggemodnes med vand, kloak og asfaltvej, ligesom der bag mejeriet kunne etableres et butikscenter med indkørsel fra Rudevej - Skovmærkevej.

Saxild-Nølev sogneråd så nu lyset - og udsigten til gode skatteydere - hvilket gjorde en udvidelse af administrationen nødvendig med en kommuneingeniør, som man dog delte med Randlev-Bjerager.

Nu fandt sognerådet at have hånd i hanke med den kommende udvikling af såvel by som strand og gav Thøgersen lov til udstykning af 1. etape, der bestod af 14 parceller - Skovmærkevej 1 og 3 samt Skovlundsvej 1 til 12.

Vejnavnene får navne

Ligesom folket blev skrevet i mandtal, blev det nu også bestemt, at alle veje skulle registreres med navn og husene med nummer.

Registreringen blev foretaget af kæmneren, godkendt af sognerådsformanden og taget til efterretning af sognerådet.

Navngivningen gav ligesom sig selv, da de fleste af navnene blev anvendt i forvejen i såvel strandområderne som for sognenes offentlige og private biveje.

I Saxild by blev vejnavnene Birkevej, Skovlundsvej og Skovmærkevej godkendt for de nye grunde uden større debat, thi borgerforeninger og grundejerforeninger var kun i deres vorden.

Trævænget

Fra starten i 1963-64 dukkede kun nye vejnavne op for "Møllerens" udstykning, nemlig Lindevej, Elmevej, Ahornvej og Kastanievej, og området blev benævnt som Trævænget og fik endog grundejerforening med en formand, der ønskede dialog med sognerådet.

Glimt fra Ahornvej Anno 1971

Dengang der var sommer om sommeren og vinter om vinteren.

Husene er Ahornvej 6 og 7

Sognerådet på ekstra arbejde

Nu kom også Saxild-Nølev Borgerforening på banen, og der fremkom flere forslag, som sognerådet måtte tage stilling til, hvilket klart blev afvist, såfremt det var udgiftskrævende for kommunen, og selv et forslag om indførelse af renovation for byens beboere blev nedstemt med henvisning til, at det klarede Ejner Jakobsen jo godt nok med sin traktor og vogn.

Vandforsyning af de nye bebyggelser måtte man dog tage sig af, for fællesvandværket for Saxild by havde ikke udvidelsesmuligheder, og ønskede det heller ikke, så sognerådet traf beslutning om udvidelse af vandværket i Assedrup, som forsynede Nølev skole og forskole samt en del af Assedrup by.

Nu var linjerne fastlagt for Saxilds udvikling, og huse dukkede op et efter et.

Først på Rudevej i 1963 og året efter både på Birkevej og Skov mærkevej/Skovlundsvej.

De efterfølgende år på de 2 parallelveje til Rudevej mod nord og siden også Lindevej og Elmevej.

Ahornvej og Kastanievej var de sidste, der blev bebyggede op til kommunesammenlægningen i 1970 ligesom der fortsat var enkelte ubebyggede grunde på Skovlundsvejs nordlige del og på Rudevej ved skolen.

Nu var der også blevet indført renovationsordning og etableret offentlig kloak, medens gadebelysning ikke var en ikke kommunal opgave, hvilket klart kunne konstateres ved nattetide, hvor alene Trævængets grusveje lå badet i lys, medens resten af Saxild by og kommunen var mørkelagt.

Saxild bliver til Saksild

Ved kommunesammenlægningen den 1. april 1970 overdrog Saxild-Nølev Sogneråd et velfungerende samfund i Odder Byråds varetægt, hvilket man i Odder kvitterede for med at omdøbe Birkevej til Syrenvej, fordi en sådan i forvejen fandtes i Odder, ligesom man ved opsætning af nye vejskilte ændrede stavemåden for Saxild til Saksild.

Blommevænget på vej

De nye besluttende myndigheder i Odder fandt, at der helt anderledes med godkendt byplan omgående skulle sættes gang i udstykningen af nye parcelhusgrunde i et nyt område bag Skovlundsvej, men med indkørsel fra Strandvejen, og forslaget blev benævnt "Marmeladevænget".

Byplanvedtægter bliver jo ikke til fra dag til dag, så først i 1972 fremkom forslag til byplanvedtægt nr. 19 og 20.

Området var i mellemtiden overtaget af Odder kommune, ligesom kommunen erhvervede arealer til parcelhus- og erhvervsbyggeri i de øvrige oplandsbyer som Hou, Ørting og Hundslund.

Byplanvedtægt nr. 20, der indeholdt 26 parceller til bebyggelse med tilhørende veje, stier og grønne områder, blev endelig godkendt i efteråret 1973, men udstykning og byggemodning blev først tilendebragt efteråret 1974, så de første huse kunne indflyttes i det, der blev Blommevænget 302 til 352.

Parcelhusfeberen var ligesom overstået, så udstykning og byggemodning af byplanvedtægt nr. 19 skete først i sommeren 1977.

Planen indeholdt godt nok 26 parceller, men da også Thøgers gård lå indenfor planen, blev alene udstykket 24 parceller som Blommevænget 202 til 252.

Salget af grunde gik langsomt, og kommunens storstilede planer om udstykning af hundredvis af grunde var for længst opgivet, så Kirsebærvej, Morelvej, Ferskenvej, Mirabellevej med flere blev kun til Blommevænget.

I efteråret 1984 blev vedtaget en lokalplan 3005 for den sidste del af jorden omkring Thøgers gård, og udstykning samt byggemodning blev gennemført i sommeren 1986, men nu var der ingen købere til parcelhusgrunde længere i Saxild, så kun et par grunde blev solgt af det, der blev Blommevænget 102 til 150.