Saxild og omegn har med Borgerforening og Idrætsforening i spidsen gennem årene holdt mange aktiviter.

Borgerforeningen har sørget for, at traditioner holdes i hævd. Der arrangeres fastelavnsfest, sommerfest og ind imellem børnedyrskue og loppemarked, der arrangeres andespil og borgermøder. Repertoiret er bredt.Langt de fleste arrangementer kan følges på den fælles portal Saxild Sport og Fritid

I 2014 blev der dannet et Kulturcenterråd, der består af repræsentanter fra borgerforening, idrætsforening, skole og øvrigt foreningsliv, så der kan etableres aktiviteter på tværs af foreningerne til gavn og glæde for indbyggere i Saxild og Nølev sogne.