Kysing under Constantinsborg

Ved stavnsbåndets indførelse i 1733 ejede stamhuset Constantinsborg hele Kysingområdet.

Både Christian den IV og Frederik den II havde optaget store lån hos den hollandske købmand Gabriel Marselis for at finansiere deres krige, men da pengene skulle tilbagebetales, var landets økonomi nærmest håbløs, og en del af det krongods, kongen ved reformationen havde tilranet sig, måtte i spil for at indløse gælden.

Således blev Gabriel Marselis en af landets største jordbesiddere, og ejede blandt meget andet al Kysings jord, som siden gik i arv til familien.

Kysing under Østergaard

I 1788 ved stavnsbåndets ophævelse stod ejeren af Kysings jorder og 9 gårde som Østergaard, Malling. Ejeren, Christian Gyldencrone af Marselis-slægten, som var fortaler for de store landboreformer, havde været bønderne en god herre, men han efterlod ved sin død i 1788 Moesgaard og Østergaards økonomi i en elendig forfatning, og i 1789 blev godserne sat på auktion. Ved den lejlighed blev Kysings gårde købt til selveje.

Udflytningen

Gårdene lå tæt sammenbyggede langs ”hovedgaden” i Kysing, og en egentlig udflytning blev først iværksat, da en bybrand den 6. april 1793 på det nærmeste lagde byen i ruiner. Kun to gårde ”overlevede” branden. Fellingsborg, Helenesminde, Østervang, Lundgaard, Sandballegaard, Kirkegaard og Ejegod blev ildens bytte, kun Marielyst og Kysinggaard slap fri.

Marielyst udflyttedes først i 1905 – medens det hårde arbejde for de øvrige Kysingbønder med udflytning af gårdene efter branden gik i gang allerede i 1793. Møjsommeligt sled de, og opbyggede de nye gårde næsten som de gamle med genanvendelse af alt det tømmer og andet materiale, der var muligt.

I dag ligger gårdene som de blev placeret i 1790’erne, enkelte nye gårde er kommet til, bl.a. Frederiksdal, hvis agre overvejende stammer fra inddæmningen af Kysing Fjord. Mindre landbrug er samlet i store, nye generationer er kommet til, men historisk er Kysing stadig en af perlerne i Saxild sogn, et samfund smukt omkranset af hav og fjord.