Vores kirkegård er under omlægning, og det har betydet, at registreringen af de gamle gravsten igen er kommet i fokus.
Udgangspunktet i ”Fremtidens Kirkegård” var, at de fredede gravsten ville forblive på eksisterende gravsted, at der ville blive kraftigt reduceret i gravstenene fra det gamle lapidarium, og at de resterende sten, som blev valgt som særligt bevaringsværdige, ville blive flyttet til små historiske oaser med QR koder til historiefortælling.
Desværre er virkeligheden, at også de fredede gravsteder nu er nedlagt. Stenene bevares, men flyttes ud på tomme gravsteder efter det tilfældiges princip.
Vi forsøger fra arkivets side fortsat at skrive historierne om de mennesker, store som små, der levede herude og skabte det samfund, som vi nu er en del af.
Drømmen, eller målet var, at vi samtidig ville registrere de gamle gravsteder, så når man som slægtsforsker eller besøgende kom til ”vores” kirkegård, med arkivets hjælp kunne spore, hvor den gamle ”olde” eller ”tip” var stedt til hvilke.
Desværre er der rykket og skubbet så meget med gravstederne, at den stedfæstning kun kan blive tilnærmelsesvis. Gamle steder er nedlagt, numrene erstattet af nye, og selv sammenholdt med gamle kort, er det en stor udfordring at samle puslespillet. Nu opdeles kirkegården igen i nye zoner, og meget lægges ud i græs, så gamle opdelinger helt forsvinder. På sigt vil også de mange urnesteder uden for diget forsvinde helt.
Det er et spændende projekt, som Kystpastoratet har gang i, og hvis det gamle mundhæld ”det skal være skidt, før det bliver godt,” holder vand, så bliver det rigtig godt, men hvor meget historie vi er i stand til at bringe med videre, ja det kan kun fremtiden vise.