En Hyldest til tradition og fællesskab

I århundreder har Kjørmesgilderne været en vigtig del af vinterens festligheder i Rude, hvor landsbyens folk samledes for at fejre Kyndelmisse den 2. februar – dagen der markerer midvinteren og lysets tilbagevenden.
Gilderne var ikke blot en lejlighed til at nyde et solidt måltid, men også en mulighed for at styrke bøndernes fællesskab og bevare traditionerne. Det var et tidspunkt, hvor man gjorde status over vinterens ressourcer og forberedte sig på foråret./br>

Traditionernes rødder

Kjørmesgilderne bygger på dybe traditioner, som stammer fra en tid, hvor storbønderne (ejere af A-matrikler) mødtes i deres laug for at drøfte og beslutte fælles gøremål til gavn for landsbyens beboere.
Rudes gamle bylov fra 1743 giver os et indblik i både traditioner og opgaver, og et regnskabsmateriale fra 1879 viser, at bylaugets medlemmer dengang besluttede, at hver mand skulle bidrage med 25 øre til den familie, der skulle afholde gildet, hvilket ofte skete på skift.

I fest og gammen

I Rude var gilderne præget af liv og latter, hvor øl spillede en central rolle. Kvaliteten af øllet blev omhyggeligt vurderet af fire grander (bymænd), før det blev serveret. Hvis øllet ikke levede op til forventningerne, kunne bryggeren risikere bøder, en alvorlig påmindelse om kvalitetens betydning i et samfund, hvor vandet ofte var usundt.
For at sikre orden i gildehuset var der strenge regler; det var forbudt at slås eller bande, og dem, der overskred grænserne, kunne se frem til bøder, der ofte blev betalt i tønder øl eller skæpper byg. Bestemmelser der tydeligt afspejler ønsket om at opretholde respekt og harmoni blandt deltagerne.

Oldermanden og Foderværten

En vigtig person i Kjørmesgildet var oldermanden, som var på valg hvert år. Oldermanden havde ansvaret for at lede gildeaftenen og for at sikre, at traditionerne blev overholdt. Han repræsenterede landsbyen i stort set alle anliggender og sikrede, at gilderne forløb i harmoni. Under ceremonien for overdragelse af titlen fik den nye oldermand symbolerne på sin magt og ansvar: byhornet, pungen og bytrommen.

Kjørmesgildet var også en anledning til at udnævne en ny "fodervært" for landsbyens fælles dyr. Denne ceremoni var vigtig, da foderværten fik anerkendelse fra lauget for sit arbejde.

Festlighederne

I en lang periode op til 1934 blev Kjørmesgildet afholdt i Rude bys gamle smedje. Festlighederne startede ofte med kaffe og kortspil, inden der blev serveret flæsk og hvidkål, skyllet ned med brændevin.
Prisen var på det tiddspunkt fortsat 25 øre til indkøb af drikkevarer, plus et bidrag for fælleskasse, så den festlige stemning kunne opretholdes.

Nutidens Kjørmesgilder

I dag står Kjørmesgilderne i Rude over for nye udfordringer, men også nye muligheder.

Mange gamle traditioner er ikke længere så udbredte, hvilket ofte skyldes ændringer i samfundet og livsstil. Uden overlevering af viden fra generation til generation risikerer traditionerne at gå tabt, og ændrede værdier kan gøre, at det, der engang blev betragtet som vigtigt, mister sin betydning.

Nye generationer skaber nye fællesskaber, hvor alle kan deltage, og traditionerne kan tilpasses nutidens behov. Det er en fin balance mellem at bevare det gamle og omfavne det nye, hvilket giver Kjørmesgilderne en frisk energi og relevans i moderne tider.