Landboreformerne

I slutningen af 1700-tallet gennemgik Danmark betydelige landbrugsreformer, der havde til formål at forbedre fæstebøndernes vilkår og modernisere landbruget. En central del af disse reformer var udskiftningen af landsbyfællesskabernes jorder, der skulle øge produktiviteten ved at fordele markerne i individuelle lodder.
Disse forandringer var en direkte konsekvens af forordninger fra 1781 og 1788, som krævede en ny fordeling af fæstegodsernes jord for at fremme individuel drift. Selvom mange bønder håbede på en mere samlet jordfordeling, viste erfaringerne fra Rude, at jorden ofte stadig kunne være spredt over flere lodder, hvilket skabte frustration og konflikter blandt bønderne.

Sagsakt Rude 1796

Underdanigst pro Memoria
Efter Deres Excellences Befalinger har jeg været i Rude for at erfare Beboernes Tanker om Udskiftningen og på hvad Maade enhver især fandt sig enten fornoyet eller fornærmet.
I Henseende til Planen eller Lodddernes Fordeling, da tror jeg samme er lagt efter Gaardenes Beliggenhed saa godt skee kan, saa der i den Henseende ungen total Forandring eller ny Udskiftning behøves.

De Klager som den ene fører mod den anden ere disse:
No 14 som er Hovedmanden, klager fornemmelig over, at No 8,9,10.11,12 har bredere Lodder mod Byen end han, hvilket jeg ogsaa må tilstaa er sandt, dernæst er disse Mænd efter hans formeening har mere Jord end han i Proportion af Hartkorn og Jordens Bonitet, hvilket vel ingen kan bedømme uden e Land Inspecteur ved hjælp af Kortet. Derimod haver No. 14 den Fordel, at han haver det allerbedste Eng til byen, som ligger inde i ? Indmark, der bestaar af god Jord, har også en god Udlod i Sandlodderne og tillige ogsaa ald min Mark og Eng paa 2 Steder, i steden for andre haver deres Agger og Eng paa 4 Steder.
Farten til hans Lade, som han klager over, kand afhjælpes med en 20 til 30 Læs Gruus at opfylde et Leer-Hul ned.
No. 3 og 4, som ogsaa er blandt de klagende, endskjønt de ikke har været for Deres Excellence, besværer sig over, at deres Indmark ikke er saa god som de andres, da Sandet strax ytrer sig noget fra Byen – jeg svarede dem, at om Byen blev skiftet 10 Gange, kunde dette ikke afhjælpes, ikke heller kunde andre tillægges de Jorder, som efter Beliggenheden er tilskiftet dem, og ved enhver Forandring ville blive dem tildeelt. De sagde derhos, at de havde med de beste Udlodder, men havde dem på 2 Steder.

Jeg spurgte dem da om de var bedre tient, at miste Udlodden i Nordre Marken og derfor tage Vederlag i Sandmarken, hvorpaa de intet bestemt Svar gav.
Efter alt dette tror jeg ikke nogen ny Udskiftning behøves, hvilket Beboerne af de Fremmede Godser eller deres Forsvar nok ey heller vil Samtykke.
Jeg skulle haabe, at naar Udskiftningen bliver undersøgt ved en mer sindig Mand end Landmaaler B. og Bønderne overtydet om, at de har faaet, hvad dem kan tilkomme, muligen også kunde dreje de Nordre Indlodder noget ved Byen saaledes at Bredden kunne være passende for enhver, da ingen Forandring skulle behøves eller bekostes.

Deres Excellences nærmere Forholdsordre vil jeg derefter ervente.
Bering talte jeg med forleden Dag, som sagde mig, at Breve til ham kunde addresseres til Birkedommer Rausland ? paa Søbygaard.

Aarhuus den 7-ende August 1796
Underdanigst Fogh

Dokumentet let sammenskrevet

Dokumentet er en gammel rapport fra 1796, hvor en person ved navn Fogh fremlægger sine observationer og anbefalinger til en højere myndighed, omtalt som "Deres Excellence," om en sag vedrørende en udskiftning af jordlodder i området Rude. Udskiftning henviser til en proces, hvor landbrugsjord blev omfordelt mellem gårde for at forbedre driften, hvilket var almindeligt i 1700- og 1800-tallet.

Her er nogle hovedpunkter fra dokumentet:

Baggrund for klagen

• Fogh har været i Rude for at undersøge, hvad beboerne tænker om udskiftningen af jord og hvordan de er påvirket af fordelingen af jordlodderne. Han nævner, at planen om fordelingen af lodderne generelt er i orden og baseret på gårdenes beliggenhed, og derfor ikke kræver nogen stor ændring.

Klager fra beboerne

• No. 14's klager:
  Hovedpersonen, No. 14, hvis det går efter matrikler, er det Vesterlykke, Fiskers gård, som klager over, at lodderne tættest på byen, som tilhører No. 8, 9, 10, 11 og 12, er bredere end hans egne (primært gårdene mod øst - Davidsens jorder).
• Derudover mener han, at de andre har mere jord i forhold til deres hartkorn (en landbrugsbaseret skatteenhed). Dog har No. 14 nogle fordele, som Fogh bemærker: Han har god engjord tæt på byen og en god udlod i sandjordene.

No. 3 og 4's klager:

• No. 3 og 4 må være Rude Hovgaard og Rudegaard.
  Her er personerne utilfredse med, at deres indmark ikke er lige så frugtbar som de andres, da jorden bliver sandet tæt på byen. Fogh påpeger, at dette problem ikke kan løses ved en ny opdeling af jorden.

No. 3 påklager et hul ved hans lade

• Forslag til forbedringer: Fogh nævner, at nogle mindre ændringer, såsom at rette op på hullet med grus, kan afhjælpe nogle af de praktiske problemer. Han foreslår også, at en mere erfaren person kunne foretage en undersøgelse af fordelingen af lodderne for at overbevise beboerne om, at de har fået, hvad der tilkommer dem.

Konklusion

• Fogh konkluderer, at en ny udskiftning ikke er nødvendig, men at en mindre justering kunne foretages for at tilpasse loddernes bredde ved byen. Han afslutter med at nævne, at han venter på yderligere instruktioner fra "Deres Excellence."

Dokumentet afspejler en tid, hvor landbrug og jordfordeling var centrale spørgsmål i landsbyerne, og hvor klager fra beboere om uretfærdig fordeling kunne føre til undersøgelse og eventuelle justeringer.