I 1800-tallet spillede sygdomme en afgørende rolle i både by- og landområder, og flere epidemier påvirkede samfundet på markant vis. Flere af de sygdomme, som vi i dag har under kontrol, var dengang livstruende og skabte stor frygt blandt befolkningen.
Dette afsnit beskriver nogle af de mest fremtrædende sygdomme, der påvirkede både mennesker og dyr i perioden.

Kolera

• Koleraepidemier ramte Europa flere gange i løbet af 1800-tallet, og især Danmark blev hårdt ramt i 1853, hvor tusindvis af mennesker i København mistede livet. Sygdommen spredte sig hurtigt gennem forurenet drikkevand.

Tyfus

• En sygdom, der spredtes gennem forurenet vand og dårlig hygiejne. Tyfusepidemier var almindelige i perioder med krige og fattigdom, og sygdommen var ofte dødelig.

Tuberkulose

• Også kendt som "tæring" var tuberkulose en frygtet sygdom, der især ramte mennesker i tæt befolkede områder. Den blev overført gennem luften og var ofte dødelig uden de moderne behandlingsmetoder, vi kender i dag.

Spedalskhed

• Selvom sygdommen aftog i løbet af 1800-tallet, var spedalskhed stadig til stede, især i visse dele af Danmark som Vestjylland, og sygdommen førte ofte til social udstødelse.

Mæslinger og skarlagensfeber

• Børnesygdomme som mæslinger og skarlagensfeber var almindelige og dødelige før udviklingen af vacciner. Især børn blev hårdt ramt.

Rabies (hundegalskab)

• Rabies var en dødelig sygdom, der kunne overføres fra dyr til mennesker. Uden behandling var sygdommen altid dødelig, og frygten for rabies var stor i 1800-tallet.

Kvægpest

• Denne sygdom ramte husdyr som kvæg og havde store økonomiske konsekvenser for landbruget, da hele besætninger kunne gå tabt.

Difteri

• En livstruende sygdom, især for børn, der forårsagede alvorlige luftvejsproblemer og i mange tilfælde død

Udover de mange epidemier og sygdomme, som ramte både børn og voksne, var der en høj børnedødelighed i 1800-tallet. Mange børn døde i en tidlig alder af sygdomme som mæslinger, skarlagensfeber og difteri, inden vacciner og moderne medicinsk behandling blev tilgængelig.
Adgangen til lægehjælp var begrænset, og der var ofte få læger i området, hvilket gjorde det svært at få behandling.
Sygekasser og sundhedsforsikringer var endnu ikke almindelige, hvilket betød, at mange familier måtte klare sig uden professionel medicinsk hjælp.

Derudover var barselsfeber en alvorlig risiko for kvinder, der fødte. Uden adgang til antiseptiske metoder og ordentlig fødselshjælp døde mange kvinder i barselssengen af infektioner. Kombineret med de øvrige sygdomme førte dette til, at levealderen var betydeligt lavere end i dag.