Kysing Klint er et spændende område, hvor man fra Kystvejen 200 kan tilgå området.
Klinten, som er delvis tilgroet, består som en stor del af det øvrige kystområde af Søvindsmergel, et fedt, plastisk og stærkt kalkholdigt ler, der er aflejret for 40-35 mio. år siden.
Lerets hvide farve er fremkommet ved et højt indhold af mikroskopiske, kalkskallede kokkoliter (plankton) og planktoniske foraminiferer, som fremstår tydeligst nederst i klinten.
Over den hvide Søvindmergel ses en typisk dansk, grå til lysegrå moræneler med masser af gruskorn og sten.
Moræneleret er glacialt aflejret, og nogle steder kan man ved kontakten mellem Søvindmergel og moræneler se, at isen, som afsatte moræneleret, også skubbede til det hele og derved foldede og delvist sammenblandede Søvindmerglen med moræneleret.
Fotos fra klinten ved Kysing taget af geolog Sonny Kristiansen
Digesvaler
I perioden maj til september, ser man i området en del digesvaler, Danmarks mindste svaleart, som bygger deres rede i klinten.
Digesvalens rede er bygget dybt inde i klinten, hvor reden er sammenflettet af græs, strå og fjer. De første æg lægges i begyndelsen af maj og allerede midt i juni er det første kuld svaleunger flyveklare.
En sten med historie
For foden af klinten, nogle meter ude i Kattegat ligger en sten af et anseeligt format.
Stenen har gennem tiden været omgærdet af en vis mystik, men det fortælles, at stenen omkring år 1900 er styrtet eller skubbet ud over klinten, og dermed havnet ved klintens fod.
Familiemedlemmer fra Fellingsborg, som ejede jorden, fortæller, at stenen har været en del større, men er forsøgt sprængt, da den ikke lod sig flytte.
