Saxilds første skolehus blev bygget i 1705 og lå tæt op ad Saxild Kirke, lige vest for kirketårnet, hvor senere et ligkapel blev bygget, og man må formode, at det var degnen Jens Sørensen, der døde i 1715, der var skolens første lærer.

Huset var ganske lille, stråtækt og med små blyindfattede ruder, og bestod af blot et eneste rum. Vi kender til dets eksistens, fordi sognets præst Poul Poulsen i 1705 genskrev Saxild Bylov, hvor vi kan læse:

”Et Skolehuus skal vi hafve opbygt i Byen og dertil søge en plads, hvor vi det kand bekomme, hvilket inden nestkommendis Michelsdag skal være færdig, og skal vi da hafve en Skolemester dertil, da det skal bestaa af 4 binding. Hand maae tillige med Ungdommen icke forsømme Morgenbøn under én skillings straf hver gang, hand borte blifver, med mindre hand af svaghed eller anden victig aarsag kand være forhindret.”

Skolevæsenets udvikling

At etablere en skole 3 år før Fattigforordningen af 1708 påbød undervisningspligt skete selvsagt ikke uden udfordinger.

Af præsteindberetningen fra 1716 fremgår det, at begyndelsen var svær, bymændene kunne ikke enes om lærerlønnen, og skolen stod derfor periodevis tom.

I 1739 udkom ”Forordning om skoler på landet,” hvor degnene blev forpligtet til også at være skoleholdere, hvilket dog ikke helt løste problemerne.

I 1789 nedsatte man derfor en kommission, hvis opgave var at udarbejde et forslag til et ændret skolevæsen. Det tog 25 år.

Resultatet blev to nye skolelove, ”Landsbyskoleloven” og ”Købstadsskoleloven” fra 1814, som tilsammen udgør den danske folkeskoles dåbsattest.

I den periode hed læreren på Saxild Skole Jens Jacob Kaalund.

Kaalund havde siden 1799 undervist børnene, som skik var, i Luthers katekismus, og med de nye skolelove blev hans opgave - stadig med rod i den evangelisk-kristelige lære, at bibringe eleverne de nødvendige kundskaber og færdigheder, der skulle til for at blive nyttige borgere i staten.

I 1843 døde Jens Jacob Kaalund, og nye vinde blæste ind over Saxilds skolevæsen.