Biografi

Knud Rasmussen blev født den 14. november 1844 i Dyngby som søn af Jens Rasmussen og Kirsten Christensdatter.
Han voksede op i en tid, hvor selvhjulpenhed og faglig kunnen var altafgørende – og netop de egenskaber kom til at præge hele hans liv.
Som ung valgte Knud skomagerfaget, og allerede før han blev gift, finder vi ham i folketællingen fra 1880 som skomager i Assedrup. Hvor Knud havde sin læretid, ved vi ikke, men det er tydeligt, at han var en flidens mand.

Knud arbejdede ikke blot som skomager, men også som garver – og i stedet for at købe færdigforarbejdede skind til træskoproduktionen, købte han selv huder og garvede dem hjemme. Til det brug hentede han egebark i skoven, og det fortælles, at han indimellem overnattede derude for at undgå unødvendig transport. Hest havde han ikke – i stedet lod han en af sine malkekøer trække læsset.

Knud Rasmussen giftede sig den 6. november 1883 med Johanne Poulsdatter, med hvem han fik seks børn:
Jens, Johanne Margrethe, Kirstine, Ane Marie, Rasmus Johan og Niels.
En januardag i 1892 ramte tragedien: to af børnene, Ane Marie og Johanne Margrethe Else, døde under en difteriepidemi, som rasede i området.
Sorgen var stor – men livet gik videre.

Familien Rasmussen levede et liv i ydmyghed, og det fortælles, at Knud under en indlæggelse på Odder Sygehus samlede småkager i en kagedåse for at spare på julebagningen derhjemme.

Knuds sparsommelighed gjorde, at han sikrede alle børn en god start på voksenlivet, idet han byggede huse til dem alle, ligesom han købte et hus i Driften, som han lejede ud.

Hustruen Johanne døde i 1917 hvorefter Knud afhændede sin ejendom og rykkede ind i sit gamle skomagerværksted, hvor han tog fast bopæl.

Knud Rasmussen døde i en høj alder. Han var et troende menneske, og hans sidste afsked blev forestået af en katolsk præst fra Aarhus.
På gravstenen er der henvisning til Jakobsbrevet – et stærkt moralsk budskab om at bruge tiden på jorden til det gode.
Det gjorde Knud – hele livet igennem.

På trods af sin kendte sparsommelighed lod Knud Rasmussen i 1892 opsætte en usædvanlig flot obelisk som gravmæle over sine 2 døtre, der døde i 1892, en obelisk, der siden også blev gravminde for ægteparret selv.

Om hundrede år siges det, er alting glemt, men mindet om Knud Rasmussen og hans familie lever fortsat – ikke mindst gennem det flotte gravmæle, der helt naturligt tiltrækker sig opmærksomhed og viser os, hvordan selv små spor i historien kan bære på store fortællinger og livsvisdom.

Gravsted: Rasmussen, Knud