Skomagerens håndværk var et af de mest udbredte håndværk i de små landsbysamfund, og det kendes helt tilbage til vikingetiden.
Som følge af industrialiseringen ændrede skomagerens opgaver sig og blev mere og mere et reparationsfag, hvor skomageren indrettede sig i små billige lokaler, hvorfra de kunne repararere det fodtøj, der blev indleveret. Mange skomagere supplerede desuden deres indtægter ved også at fremstille træsko og træfodtøj.
1901
Et skilt på facaden på Gl. Bygade 5 viser, at her boede skomager Rasmus Jensen.