I Nølev kan vi følge listen af smede tilbage til 1700-tallet og frem til den sidste smed i byen, Svend Peter Jensen, døde i 1969.
Svend Peter Jensen ejede selv sin smedje, men går vi tilbage i tiden, var langt de fleste smede ansat og lønnet af ”byens mænd” i forening.
Sådan var det også i Nølev indtil 1812, hvor smed Jens Nielsen købte smedjen til selveje.
Smedene i Nølev har alle haft deres virke fra den nuværende adresse, Nølev Byvej 4.
Smede ved Nølev smedje
Ole Christensen
- 1787 - 1834
- Historien er ikke afdækket. Ole Christensen benævnes som husmand og smed i Nølev i folketællingerne 1787, 1801 og 1834.
Jens Nielsen
- 18?? - 1839
- Gift 1 med Maren Thøgersdatter, Bjerager. Gift 2 med Karen Olesdatter, Saxild. Jens Nielsen dør i 1839
Peder Pedersen
- 1840 -
- Han benævnes i folketællingerne som bysmed. Gift med Ane Raphaelsen.
Johannes Rasmussen
- 1855 - 1870
- Selvejersmed. Han lejer sig i 1853 ind hos enken efter smed Jens Nielsen, og køber smedjen i 1855. Ved den lejlighed oplyser Karen Olesdatter at smedjen er købt til selveje i 1812. Dette er ikke verificeret. Johannes Rasmussen sælger i 1870 smedjen og flytter til Vedslet
Jens Nielsen
- 1870 -
- Smed Jens Nielsen kommer fra Fillerup
Christen Jensen
- 1879 - 1881
- Historien er ikke afdækket
Ukendte
- 1881 - 1906
- Historien er ikke afdækket
Kristen Pedersen Jensen
- 1906 - 1953
- Kristen ankommer til Nølev i 1904 og arbejder her som smedesvend. Gifter sig med Petrea Nielsen. Kristen dør i 1952. Sønnen Svend Peter arbejder hos faderen, og Petrea er ejer af smedjen efter Kristens død.
Svend Peter Jensen
- 1955 - 1969
- Svend Peter Jensen køber smedjen af sin mor i 1955 og har den til sin død i 1969. Svend Peter gifter sig med Helene Nielsen. Svend Peter er Nølevs sidste smed.
Smedjen overgår til privat beboelse.