Afskrevet i Februar, Marts og April 1942 efter Originalen med Bibeholdelse af den gamle Stavemaade og Tegnsætning af Skolebestyrer Thorvald Madsen, Odder.

Saxild Gamle Bylov

Som af vor Forfædre Anno 1660 var sammenskrevet.

Den brændte under den elendige og ulykkelige Ildebrand, som lagde den halve Part af Byen i Aske.

Anno 1699, den 29. Juni.

Byens Sognepræst Velærværdige Hr. P. Poulsen, fornyede og skrev Anno 1705 den Bylov, som endnu er bevaret, og som af Saksild Oldermandslaug er skænket i Aaret 1939 til Odder Museum.

Saksild Byelov

1705

Dend ævige allermæchtigste Gud til lof og ære og pris og menige Byemænd udi Saxild til nytte og gafn er denne Byelov og Vedtæcht optagen og sammenskreven, da dend forrige, som af vore forfædre anno 1660 var sammenskrevit og fornyet ved dend elendige og ulyckelige Ildebrand, som i aske lagde dend halfve part af byen Anno 1699 den 29. Juni, blef opbrændt, hvorudofver paa det alle ting kand gaae disto ordentliger og skickelig til iblandt os, end det hidindtil siden den tid gaait er, hafver vi underskrevne dend vedtaget paa dend maade, som efter følger.

Hvis bøder og straf, som efter denne Byelovs Vedtæcht skal udgifvis eller for græsning og andit Byen tilhørendis kand bekommis, maae ei til gilde og drik anvendis, men til byens Gierder, Gryfter og andre byens nytte brugis, og skal saadanne Bøder, saavel som hvis af andit Byen vedkommindis kand indbringis, til dend vederhæftigste Mand i Byen leveris, som skal giøre Byen richtighed, baade for hvad der indkommer, og hvortil det udgiftvis.

Enhver, som vil bygge og boe her i byen hoes os, være sig Gaardmænd, Huusmænd eller Inderster, skal denne Byelov underskrifve, naar de til byen ankommer, og til en kiendelse, at hand er blefven Byemand og Indvaaner med os, skal hand gifve 1 td. øl til idgang, om hand er en Gaardmand, og en half Tønde eller fierring om det er en Huusmand, eftersom hand hafver raad dertil.

Cap. 1. Om Aaldermand og Skorsmand

1. Her skal være baade en Aaldermand og en Skorsmand i byen, hvilke sex mænd skal udvælge otte dage før Paaske, og dend som vægrer sig ved at være en af delene, Præsten og Degnen undtagen, som efter loven sig ikke med saadanne sager maae befatte naar det gaaer ret omkring byen, skal betale halfanden loed Sølf.

2. Aaldermanden skal imellum Mand og anden dømme om alle de sager, denne voris Bylov er angaaedis.

3. Dømmer Aaldermanden uret, og Herridstingdom-men bliver hannem imod, skal hand gifve halfanden loed Sølf til Straf og alligevel være Aaldermand det Aar ud.

4. Skorsmanden skal skrifve alle de Viider, der skal udgifves, saa vit som hand enten selfser eller for hannem berettit vorder eller og gifve for hver gang, hand det forsømmer, en skieppe Bjug. Om nogen beretter Uræt for Skorsmanden, og hand skrifver derefter, da gifve hand Viiden ud, som Urett berettede, mens skrifver hand nogen uræt for vild eller Vendskab, da betale Skorsmanden self det Viide.

5. Klager nogen, at hannem er skrefvet urett paa, da skal han det klage neste Søndag derefter og eske Dom i sin Sag af Aaldermanden, og Aaldermanden skal være forplichtet at dømme hannem og Skorsmanden imellem inden Maanetsdagen er ude, under halfanden loeds sølfs Viide; men tier hand og icke gaaer i ræt inden Maanetsdagen er ude, gifver hand det Viide ud, hand er skrefven for, enten det er Penge eller Korn.

6. Alt det Viide, Skorsmanden skrifver, det skal hand self indkrefve eller være plichtig til self at betale sex Uggersdagen efter, at hand gaar af sin befaling. Aaldermanden skal og opnevne Skorsmanden 6 mænd, som skal kiende imellum Skorsmanden og dennem, som skyldig ere at betale Viide. Hvem da icke goedvillig betaler til dend dem forrelagde tiid, da at kiende hannem fra samptlige Byemænds laug. Bliver nogen laugløs, da intet at nyde af Viidekorn eller Penge, førend hand betaler, det hand skyldig var og gifve saa halfanden loed Sølf for hans forseelse.

Kiender di sex mænd nogen fra sit lav for Uræt, og Herredstingsdomb gaaer dem imoed, da bøde hver af dem éen skeppe Biug til Byemændene og fly manden i sit Laug igien og oprette ham dend skade, for hvis hand miste af det Viide, som faldt, imidlertid hand var laugløs. Vil Aaldermanden icke opnefne Skorsmanden de 6 mænd, da bøde et loed Sølf. Vil de 6 mænd icke kiende eller dømme dem imellum, inden de gaaer fra stefne, da bøder hver et lod Sølf.

Cap. 2. Om Giærder

1. Rugvongsgierder skal være fuldfærdige fiorten dage efter St. Michelsdag og Led og Stenger i havit, der ved enden staae. Hvis hafveled og stenger icke fuldfærdige findes samme dag, som sat vorder af samptlige Byemændene, gifve for hvert stycke éen skeppe Biug. Men saaer man Ruug tilforn, og behof giøres, da skal 6 Mænd seige en dag, paa hvilken samme hafve skal være gabelukt for Sviin, og hvem icke da gabelucker sine Gierder gifve for hvert stycke een skeppe Biug. Dog hvis Byemændene vedtage, at deris Kvæg og Bæster skal gaae i Vaangen til imoed St. Mortensdag, da maae det vel ske, mens Sviin maae ingenlunde tilstædes at gaae derinde.

2. Alle Gierder, led og stenger i hafuit, som staaer imellem hegnet og fællit, hvad heller de findis imellem Ruugvong og fællit eller imellum Bygvong og fællit, hvad heller de ere Marke-Skiæl, Gierder eller andre, enten i Bye eller Mark, skal være færdige paa St. Voldborrigsdag og staae indtil St. Mickelsdag uden saa er, at Kornit kommer føre ind. Hvo som giærder før optager, gielde efter al dend skade, der blifver giort derudofver, at hans Gierder ere optagne. Og skal der neste dag efter St. Voldborrigdag gaae hafsiun ved middagstiide, naar Klocken er slaait 12. Hvis Hafve, Lede og Stenger icke da findis fuldfærdige, maae de, som siunet gaaer, hannem strax i sit Hus pante, eller og dend skyldige strax til Siuns-Mændene udgifve 6 Skilling danske og derforuden betale 1 skeppe Biug for hvert stycke ufærdigt er og ei mere naar de tvende fulde gange om Giærdernis syn sker om aarit, som er 14 dage efter Michelsdag og dagen efter Voldborrigdag; thi naar der ellers paa andre tider gaais hafsyn, betaler dend skyldige alleniste 4 skilling danske for hvert stycke brøstfældig findis, hvilken pantning i henseende til gierderne icke alleniste skal forstaais om Vaarsæd, mens endog om Rugsæd.

3. Disse forreskrefne dage maae ingen imoedsige enten til forlenge eller forkaarte, paa det ingen sig skal fordriste med Giærdernis luckelse at forhale; mens dersom det behof giøris, at samme Giærder, Led og stænge førre skal være gablukt end til ovenbemelte tid, da skal 6 Mænd sette en vis tid, paa hvilken de skal være gabbelukte og paa hvilke stæder. Og hvo icke inden dend foresatte tid lucker, bøde en skp. Biug. Stængerne paa hvert reb skal være 5 korter lange.

4. Skorsmanden skal endelig være med de 4 Mænd, naar hafsiunet gaaies, eller og betale et loed sølf, med mindre hand jo med svaghed eller anden lovlig forfald er undskyldt. Findes der nogen brøstfeldighed hos nogen giærder, skal Skorsmanden det strax skrifve, førend hand gaaer fra stædit, siden maae de icke skrifve. Det samme er og at forstaae om stenge og Led. Hvo som icke har sit Led færdig til foresatte tid, bøde én skeppe Biug. Hvilke af de 4 Mænd, som icke møder til forresagte tid med Skorsmanden, uden hand jo beviser, at hand lovlig er undskyldt, gifve hver én skeppe Biug.

5. Kand Aaldermanden og de fleste af Byemændene tyckis at disse 4 Synsmænd enten sparer nogen for vild og Venskab eller skriver nogen af had og afvind, da maae Aaldermanden kalde 8 Synsmænd ofver de 4 og forfare sagen. Gaaer de 8 Mænd imoed de 4, da gifver de 4 Mænd hver én skeppe Biug, og dend, som gierdet, ledit eller stengerne eiede, gifve og giøre, som de 8 Mænd siger.

6. Hvor som icke vil lucke sine Gierder paa dend " class="initialism">Lavdag, som Eierne forrelegge, og ei legge ud dend bøde, som vedtagen er, da skulde de, som vongene eie, self lade Giærde og saa tale dend forsømmelig til med rætten, og lader hand gaae Domb ofver sig, da er hand forfalden til Sagsøgeren 3 loed Sølf, og skal hand betale skaden og omkostningen derforuden.

7. Om der bevisis, at nogen af os her i Byen boed Gaardmænd eller Inderster, hugger eller tager nogit paa andris skovskifter, bøde derfaare 1 skp. Biug.

Cap. 3

1. Gaaer der hul eller fald eller ofvergang paa nogen mands Giærder, led eller stænger, som imellum hegnit og fællit skal staae, skal Markmanden hannem eller hans Hustru eller Folk strax det tilkiendegifve. Hvis hand det da icke strax lucker, naar hand er advarit derom, da betaler hand én skeppe Biug for hver Nat, det staar aaben derefter, og derforuden skal hand betale Vide for det Fæmon, som ofver kommer, uden saa er, hvad Giærder og led angaaer, at han fik det saa sildig at vide, at hand det umuligt kunde faae forfærdiget, som brøstfældig var, eller og, hvad stængerne angaaer, at Vandit er saa høit, at hand icke kand sætte stænger i Havit, hvilket dog lovligen skal bevisis.

2. Naar Aaldermanden med de fleste af Byemændene kand formerke behof giøris, at nogle Giærder skal være gabelukt, da skal 6 Mænd sætte en vis Dag, og hvo icke inden dend fortsatte dags Aften lucker, gifve for hver stycke én skeppe Biug.

3. Skorsmanden skal tage 2 af Byemændene til sig og samme aften bese samme Giærder, skrive de brøstfældige paa Aastæden, ellers hafver hand saavel som hver af de 2 Mænd forbrudt een skeppe Biug.

4. Naar Aaldermanden eller Skorsmanden kand formerke, at anden byes Fæ eller Øg eller Svin gaaer paa voris Mark, da skal de tage med dem hielp af Byen at indtage eller afdrifve dette, eller i andre maader tage Kundskab paa hvis det er. Og hvilken Mand der icke enten self eller et stærk Hielp fra ham strax medfølger, naar Aaldermanden og Skorsmanden ham tilsiger, betale strax 6 Skilling danske, hvilket og forstaais om Aaldermanden og Skorsmanden, om de det forsømmer.

Cap. 4. Om Græsjæfning

1. Søndagen for St. Voldborrigsdag skal der handlis om Græsjæfning. Hvo icke da møder af Byemændene betale een skeppe Biug. Og skal jæfningen være, som de beste og fleste vedtage.

2. Ingen maae hafve mere Kvæg eller Bæster paa Ofverdrift, aurit, fællit, end hans Jords Vurdering er eller mere, end sat er paa hvert Reb, naar jæfningen er sked. Hvo herimod bryder betale én skeppe Biug for hvert Høved og for hver Nat det holdis, efter hans Ploug er lagt og én Nat derefter.

3. Hafver nogen Mand i Byen icke self saa megit Kvæg eller Bæster, som hannem tilkommer at maae hafve, da maae hand tage ind paa sit tal af andre for Leie, og hvad deraf gifvis, beholder han ene sig til nytte; dog hvis nogen i Byen begierder for Leie at faae sit Kvæg og Bæster derpaa, da bør hand det for fremmede at nyde, og maae ingen Mand tage noget Høvit til græs for nogen udenbyes Mænd ved 3 loed Sølfs vide. Mens fattis hannem fæmon til sit Græs, og ingen vil leie det, skal al Byen betale hannem af byens Penge. Skulde Gaardmændene hafve saa meget Fæmon, at ingen for betaling kand tage imoed Husmændenis eller Indersternis Fæmon, skal de nyde det af al byens græsning, og skal de Penge, som saaledis betalis for fæmons græsning, enten til Byen i almindelighed eller til andre i særdelished, endelig erleggis inden 3 Ugger efter græsjæfningen er sat, da mand skal gifve for it græshøvid, som mand gifver paa andre stæder.

4. Hvis nogen bortselger nogit af sit fæmon eller bæster, som ved græsjæfningen derpaa er indskrefvit, maae hand i ingen maade tage af andre til leie med mindre nogen af hans Naboe og Byemænd trænger dertil, men skal være til byens nytte, saa lenge til hand self et andit Kvæg eller bæst faaer, hvor paa hand bør at giøre hans Æd, at være hans egit.

5. Ingen Mand maa tage sut græsfæ hjem, som han hafver anden steds, før St. Bartholomæi Dag uden hand gifver én Skeppe Biug, for hvert Hóved, hand hiembhenter til Marken ofver hans jæfning, medmindre hand det jo hafver i Byemændenis minde. Og skal der 8te Dage efter St. Bartholomæi dag igien holdis græsjæfning og da at tage paa græssit efter samptlige byens tycke.

Cap. 5. Om Viide

1. Aaldermanden og menige Mand i Byen skal følges ad, naar nogen Mand skal pantis for sit Viide under én skeppe Biugs straf.

2. Hvad bøder og straf, som menige Mand eller de beste og fleste legger paa i Byen om hegnit, giærde, stenger, grøft og led, særhiord eller anden byens nytte og tarv, det maae ei én Naboe, to eller fire kuldkaste; mens de skal alle holde det. Hvo herimoed giør og den ei vil holde, da maae mand hannem pante for hands ulydighed og ei bryde dermed enten Vold, Hærværk eller andit.

3. For hvert høfde af Fæ, Øg, Faar og Sviin, som i hegneden kommer og gaaer i nogen Mands Eng eller paa de agre, som saaed ere, betalis af hvert stort høved, fæ og bester én skilling danske, af hvert mindre, Faar og Sviin 1 alb.

4. Flyer nogen Mands Giæs ofver giærder i Korn eller Eng, da skal hand advaris. Flyer de over igien, da betaler hand for to én alb.. Det samme er, om de kommer igiennem led eller gaard.

5. Hvilken Mand eller hans Folk, som høster om Søndagen, pløjer, harver eller agger Møg eller lader det giøre for sig ved andre, eller andre grov arbejde, med hvad Nafn det nefnis kand, som er imoed loven, skal betale for hver gang, det sker, to loed sølf, det samme skal og forstaais om alle hellige Dage og Onsdage udi Fasten, indtil Tienesten er ude og andre Maanits Bededage, naar det ringer til Kierke, eller tieniste forrettis.

6. Hvo som Aadsel udkaster paa Gaden, og det icke enten udfører paa fælliten eller dend Mands Toft, som eier Aadselet, betale til straf for hver gang, det befindes én skeppe Biug og enda strax skaffe Aadselet bort af gaden.

7. Hvo der tyrer sit kvæg i en anden Mands græs, paa agger eller Eng, gifve én skieppe Biug og tale Mandens minde, med mindre det sker med hans villie, som Jorden tilhører.

8. Hvad Viide, som icke klages paa neste Søndag, efter det er brudt, være, som intet brødt var.

Cap. 6. Om Tal i Viide

1. Skorsmanden skal begynde paa tal i Viide ret om Byen, og naaer nogen Mands tal opnæfnis, da skal hver Mand være pligtig til at sige, hvad hand er brødelig med tal i Viide. Tier hand, og hand ved det, da skrifvis hand for dobbelt Viide.

2. Hvo som uddrifver mere fæmon eller bæster i hegneden, paa voris Enge eller i Byevongen eller i Stubbe først i Aure, end som hans loed kand taale, og af de beste Mænd er vedtagen, uden hand hafver det i alle Byemændenis minde, det gifve for hvert høved én skeppe Biug, og for hver dag det findis, at det sker med hans Villie og Vidskab; mens slipper det igiennem hannem uafvidendis, gifve 1 skillling for hver dag.

Cap. 7. Om at tyre i Vongen

1. For ethvert høfde, som er i tyre i Vaangen fra St. Voldborrig dag indtil St. Mickelsdag, betalis for hver gang det gaaer løs og kommer enten i Eng eller Korn, én skilling, og naaer det blifver til 8 skilling paa en Mands tal, gifve derfore én skeppe Biug. Heller maae ingen tage Føløg i tyre, førend 8te dage efter St. Olesdag, under loed sølf straf, uden hand jo faaer Byemændenis samtycke, hvor det skal være.

2. Vil nogen hafve sit fæ i Vaang, naar hand self der hafver høstit, førend al Vaangen er høstit, da skal de ved 2 Mænd gifve de andre, som ei indhøstet hafver, bud derom og hafver det i deris minde og saaledis vogte det, at det icke kommer paa andris uhøstede agre og giør skade.

3. Hvor der beder med sine Øg eller fæ i Rugvaang, gifve én skeppe Biug for hver gang saa findis og 1 alb. for hvert høfde, uden hand kand det holde paa sit egit græs. Og ingen Huusmand maae tyre i Vaangen, udet det sker med menige Mands samtycke, eller og gifve én skeppe Biug.

Cap. 8. Om Veje, Lede og Stette

1. Hvor der giør ulovlige Veje ofver nogen Mands Eng eller Jord, skal betale én skieppe Biug. Derfore skal Aaldermanden opkalde 6 Mænd, og de skal sige, hvor Vejen skal gaae al byen til gafn, og det meste det kand ske, hver Mand uden skade, og afsette Veje hvor brede de skal være, hvo dend bryder med sin ploug eller kiør derudenfaare, om det er Eng, eller der er saait, gifve én skeppe Biug, om Eiermanden klager derpaa.

2. Hvo der giør stette og ofvergang ofver nogen Mands Giærder eller og omkaster hans Giærdeer og stænge, uden hand det hafver i minde, betale derfaar én skeppe Biug, om det paa Sognestefne paaklagis.

3. Hvo som lader Vaangeledit staae aabit efter sig, naar hand igiennem drager, og det hannem blifver overbevist, da betaler hand én skeppe Biug og skrivis for dend skade, der blifver giort indtil det blifver lukt igien.

4. Hvo der beder paa nogen Høudagre, naar de enten pløjer eller saaer, betale derfaar én skeppe Biug.

Cap. 9. Om Klagemaal

1. Sker nogen Mand Uræt enten i Bye, mark eller skov da maae hand klade paa Sognestefne 4 Syns-Mænd, og de skal forfare hans sag og være plichtige at følge hannem paa hvilken dag Oldermanden forrelegger at vinde med hannem, hvad de hafver seit, og det dennem i sandhed er vitterligt, til Sognestefne og til Tings, under én skeppe Biugs straf. Vil Aaldermanden icke kalde dem, da betale hand halfanden loed sølf. Vil synsmændene icke følge, da betale de hver 1 skeppe Biug.

2. Kalder nogen Mand syn fra Tinge, førend hand det begiert hafver paa Sognestefne, da hafver hand forbrudt 2 loed sølf, med mindre det er saadan en sag som Naboe og Byemænd icke maae eller kand omvinde.

3. Klager nogen for sin Hosbonde eller til Ting nogen sag, førend hand det klager for Aaldermanden, gifve to loed sølf, uden det er Gaardfred, Huusfred eller bloedig saar.

4. Om nogen klager paa sin Naboe, at hand hafver fra hannem af hans Jord eller Eng, og hand icke self gaae med ham at udlegge det, og hand kalder syn fra Sognestefne, da bøder dend, som taber sagen til Synsmændene et half loed sølf.

Cap. 10. Om tolfringen og Skole at holde

1. Som voris Sognepræst Mag. Poul Poulsøn er indstiftet, at Klocken skal ringe tolf om Middagen for at bringe mangt et Menniske til at indfalde til Gud med en andæchtig bøn om syndernis forladelse og Guds naadige beskermelse, og hand derudofver ogsaa har erholdit Højædle og Velbaarne Frue Magrette Gesdorffs bref af dato 8. Aug. 1703, at Klocken dertil maae brugis, saa anlover Præsten aarlig at gifve Degnen eller en Huusmand, som sig vil paatage Klocken at ringe, 2 skepper Malt, og vi samtlige Byemænd enten om Aaaret at gifve hannem hver toe skilling danske som vi til hver Paaske skal betale, eller og forunde hannem sine Faar frie paa græsning, ligesom vi kand anordne med ham.

2. Et Skolehuus skal vi hafve opbygt i Byen og dertil søge en plads, hvor vi det kand bekomme, hvilket inden nestkommendis Michelsdag skal være færdig, og skal vi da hafve en Skolemester dertil, da det skal bestaae af 4 binding. Hand maae tillige med Ungdommen icke forsømme Morgenbøn under én skillings straf for hver gang, hand borte blifver, med mindre hand af svaghed eller anden victig aarsag kand være forhindret.

Cap. 11. Om Hyrden at lønne

1. Naar vi feiler en Hyrde, da skal Aaldermanden opnefne 6 Mænd, og hand tillige med dem skal være forplichtet til at fæste os en Hyrde, eller bøde hver af dem én skeppe Biug.

2. Hyrdens løn skal være som efterfølger: 1) skal hand hafve 1 skeppe mel for hver 5 Kiøer, hver halfve aar, undtagen der er nogle, som icke hafver 5 kiøer da skal de gifve et fierigkar mel for hver koe, som er ofver eller under hver halfve aar: 2) én skeppe Biug for 5 kiøer eller et fieringkar for hver, som enten er ofver eller under; 3) for straafæ én skeppe hafre eller og penge derfaar efter Capitelskiøb for 5 Nøed. 4) for faar, lamb og kalve et Nandest saa gaat som 6 skilling om Jullen og et om Pintsedagen eller Penge derfor; 5) et las Brendsel af hver Mand om aarit, half byen om Vinteren og half om Sommeren, og skal hand igien stande til rette, for hvis som blifver øde for hans forsømmelse; 6) hvad melken er anlangendis, da skal hand icke hafve Køernis melk førend 6 Uger efter, Koen har baarit, og faarene maa hand malke fra St. Hans dag til St. Michels dag. Husmænd, som Køer hafve, skal betale Hyrden ligesom Gaardmænd.

Cap. 12. Om Tyr og Aarning

At holde, item om Svinringen.

1. Tvende Tyre skal holdis her til Byen, en stor og en mindre, hvilke enhver af os maae holde, hvo dem sig vil paatage; doeg skal de først af 6 Mænd synis, om de ere dychtige. Og naar dend eller de, som dem holder, icke vil hafve dem lenger, skal de et fierdingaar tilforn dem opsige. Naar de saledis blifver forsvarlig føed og vedlige holdit, skal der betalis af hver Koe, som dychtig er til at tage Tyr, fire skilling danske; hvilke Penge præcise skal betalis hver St. Hans dag og indkrefvis af Aaldermanden, hand dem igien til sin Eiermand at levere; og Byemændene richtig at angive, hvor mange Køer de hafver, under én half marks straf. Hænder det sig, at tvende eier dem, skal dend, som dend største eier, hafve de 2 parter, og dend, som den mindre eier, den 3die part.

2. At holde Aarning skal gaae ret omkring byen, og hvilken Mand, som det tilfalder at holde Aarning, skal holde dend, som døchtig er, fra Mickelsdag til Mickelsdag igen eller bøde 2 loed sølf.

3. Hvo som fordølger sine Svin og icke vil lade dem ringe om foraarit, naar de i marken skal udladis, eller om Vinteren, naar marken er intet frossen, skal for hvert Svin, som uringet er, naar en vis dag sat er, inden hvilken de skal være ringet, betale første gang én mark danske, anden gang et loed Sølf og 3die gang Sviinene at være forbrudt til samptlig Byens nytte, og skal paa en vis dag i hver Maaned 4 Mænd opkræfvis, som dennem skal efterse, at de igien kand fornyes, om de icke ere, som de bør at at være. Hvo sine Sviin icke samler, naar de advaris, at Mændene skal komme for at syne dem, og dem tilstæd holder, betale én skeppe Biug. Skulde nogen motvilligen næchte at ringe sine Sviin, skal der handlis strengeligen med ham efter forordningen, hand derforuden for sin ulydighed strax at betale 8 skilling danske.

Cap. 13. Om Aaldermands og Skorsmands ræt

1. Saa snart som Aaldermanden og Skorsmanden bud sender om Byen, at Mændene skal samlis, da skal de være forplichte til strax til forresatte tid at møede, og hvo icke møder, hand jo er i lovlig bevislig forfald, bøde strax én skilling og derforuden være fornøiet med, hvad 6 Mænd slutter.

2. Naar Aaldermanden opkalder paa Sognestefne eller anden stedt, hvor de fleste af Byemændene ere forsamlede, 6 Mænd til at ligge nogit vide, da skal det staae for fulde.

3. Aaldermanden skal opkalde 6 Mænd 3 ugger for St. Voldborrigsdag, som skal navn gifve, paa hvilket fald i Rugvaangen, mand først skal begynde at saae, Byen til nytte for deris fæedrift.

4. Hvo der icke gifver Aaldermanden eller Skorsmanden lyd, naar de taler paa Byens vegne, gifver derfaar 1 skp. Biug.

5. Hvo der ublueligen sværger uden betænksomhed i Aalderemandens og Skorsmandens nærværelse paa Sognestefnit, betale for hver gang én skeppe Biug.

6. Hvo, der skiælder Aaldermanden eller Skorsmanden paa Sognestefne, bøde et loed Sølf. Dens samme straf skal de og være undergifne, som bander sine Byemænd eller Byekoner, siger usandfærdig om dem eller skiælder dem enten for Tyf eller Hore eller kalder dem med andre nafne, end deris rette nafn er, da at bøde for hver gang et loed Sølf.

7. Aaldermanden skal giemme og forvare denne Boeg og Byelov, og lade dend blifve umaculerit og uforkrenkit i alle maader, ligesom dend nu er samtykt og sluttit. Hvis hand nogit derudi forandrer eller tilsetter eller i hans giemme eller være af andre blifver forandrit eller tilsat, bør hand uden nogen vidre proces at betale tie Rixdaller eller bøde sine tre mark. I lige maade skal hand være forplichtet til at føre dend paa Sognestefne eller Rættergang, hvor behof giøris, og naar Byemændene det begierer, under to loed Sølfs straf.

8. Hand skal og være plichtig til, naar hand udi en dømmer, at gifne dend beskrefven paa stemplit papir, hvilket Sagsøgeren skal betale, om hand ded begierer.

Cap. 14. Om Huusarme, fattige og andre svage

1. Naar Viidekorn sammenbæris af al byen, da skal de rette Huusarme gifvis én skeppe Biug af hver pund, og naar Viidepengene udgifves, da skal de huusarme her i Byen hafve én skilling af hver Mark danske.

2. Ingen maae tage nogen uden-byes fattige til huuse, uden det skeer med samptlige Byemænds samtycke, uden 2 loed sølfs straf.

3. Dersom nogen af Byemændene ved svaheed blifver nedlagt, saa hand icke kand self pløje eller høste og hafver ingen karl, som det for hannem kand udrette, da skal de andre være plichtige til at hielpe ham, hver dag, om hand det begierer, eller og gifve én skeppe Biug og miste hielp, om hand trænger.

Cap. 15. Om Ildebrand

1. Som disto verre dend største deel iblandt os maae bejamre, at vi alt for megit har fornummit Ildens grumheed, der baade har fortærit voris middel og formue, det der endnu er hos os i frisk ihukommelse, saa er der intet i voris gandske Byelov, vi har højere aarsag til at skærpe end denne post om Ildebrand, og ihvorvel vi maae bekiende, uden Herren bevarer Staden, vaager Væchterne forgiefvis, saa ved vi doeg, at naar vi paakalder Guud om hans Varetæcht og self har et achtsom Øie ofver Ildstæderne, har det med Guds hielp ingen Fare.

2. Kommer der nogen Ildebrand paa, som Gud forbyde, saa at nogle af voris Byemænd lide skade, da skal enhver Mand her i Byen plichtig være at gifve ham eller dem, som Skaden lider, en stolpe, en trave Langhalm foruden dend ordinære brandstød Hafre.

3. Og som Byen er saa nær bygt paa hinanden, at dend enis Gaard saa got som er bygt i dend anden, er det højlig fornøden, at til Ildstæderne særdelis syn maae tagis én gang hvert Aar, hvorudofver samptlig Mændene skal være tilstæde dend anden Søndag efter Michelsdag, og da skal Aaldermanden samme dag opnefne 6 Mænd som paa en vis dag, hvilken af Aaldermanden settis, skal bese hver Mands Ildstæd, og hvor de 6 Mænd tillige med menige Mand i Byen synis, at der holdes farlig og uraadelig Ildstæd og icke er forsvarlig lukt ofver deris ildstæder og skorstene, skal de sette samme Mand en vis tid og dag for, inden hvilken dennem synes hannem mueligt at være, samme ildstæd, som det sig bør, at forsvare, saa det kand med Guds hielp være uden fare i alle maader. Og dersom samme Mand icke inden samme Tiid og dag, ham af de 6 Mænd kand dømme det at staae for fulde, skal hand uden naade betale 4 loed Sølf for hver dag, hand tænder lovild paa samme Ildstæd efter dend hannem forresat Dag. Sker der da nogen Ildsvaade der ved, som Gud naadeligen afvende, da skal det være som det var giort med hans Villie og icke af Vaade, miste sin Brandstød hielp og staae tilrette, som det sig bør, om andre faaer skade deraf.

4. Hvilken Mand, som i Byen boer og vægrer sig paa fornefnte dag at følge om til hver Mands Huus, gifve én skeppe Biug til straf, uden hand kand bevise, at hand var i lovlig forfald.

5. Skorstenene skal i det ringeste fejes 3 á 4 gange om Aarit og tiere, om fornøden erachtis. Hvo sig derved vægrer, betale et loed Sølf.

6. Hvo som i alle maader icke vil lade sine Ildstæder i Gaard eller Huus inden og uden siune og bese, hafve forbrudt 4 loed Sølf, som strax af hans boe skal pantis, og skal alle ulovlige og paatviflede Ildstæder et Hul paaslagis, hvilket Mændene maa strax giøre uden nogen Persons anseelse, og hvis Manden, Hustruen eller deris Folk derimod strider, betaler de som de giorde et vold.

7. Paa samme maade skal det og forstaais, om nogen af Byemændene paa en anden tiid om Aarit for eller efter foromrørte Dag kommer og klager ofver sin Naboe, at hand enten lader forfalde ofver sit Ildstæd det, som tilforn var giort til forvaring, eller holder skadelig og farlig Ildstæder, skal Aaldermanden strax opnefne ham 6 uvillige Mænd, hvilke skal være plichtige under én skeppe Biugs straf at komme til samme Gaard, bese det og, om det findis farligt og brøstfældigt, sette hannem en vis dag for. Hvis hand icke inden dend tiid giør det færdig, betaler hand 4 loed Sølf, og kommer der imidlertid Lovild derpaa, og nogen tager skade derved, er det, som det var giordt med hans villie og icke af vaade, miste sit Brandstød hielp og stande andre til rætte, om de faar skader derudaf.

8. Og paa det vi, det meste mueligt er, kand afværge al far, vil vi hermed hafve forbudit, at ingen med tændt Tobakspibe maae gaae i sine fæ-halmhuuse eller lade, enten det er dem self eller deris Folk, heller maae ingen vise sine umyndige Børn efter Ild fra et Huus til et andit, icke heller bære paa gaden en tændbrand med mindre dend jo er i forvaring, under 8 skillings straf for hver gang det befindis. I lige Maade for al fare at forrekomme skal hermed være alle forbuden, hvo det og er, at hægle eller skage Hør eller Hamp ved lius eller om Natten og ingenlunde at hede deris Ovne om Aftenen til at sette Hør eller Hamp udi, førend det blifver Dag, under et loed Sølfs straf, hvergang her imoed brydis.

9. De 6 forberørte Mænd og alle andre, i Byen boer, skal hverken hafve Brøt Huusfred eller Gaardfred eller Herreværk, om de panter nogen Mand for nogle af de i denne Byes Lov vedtagne viider, om hand lovlig er dømbt til at udgifve dem.

Cap. 16. Om Morgenbøn

Som voris Morgenbøns Indstiftelse er af voris forfædre giort, Gud til ære og os til Salighed, hvorfaare dend alle tiider bær være i et ævigt Æreminde hoes os og voris efterkommere, da for at anmode Gud al tiid om en bestandig fred, hvilken Gud forlene os, ville vi dend fundaz tillige med dend Foræring som sl. Jens Sørensen her af Saxild har gifvet til dends ydermere Vedligeholdelse, Ord fra Ord indføre og dend siden confirmere:

Eftersom vi fleste Mænd, som bygge og boe udi Saxild Bye, hafve forsøgt trende Indfald af Fienderne her udi Jylland, først Anno 1627 af de keiserlige Krigsfolk, dernæst 1644 af de svenske, som plutseligen her indfaldt, og nu tredie gang 1657 atter igien af de svenske, saa denne sidste indfald hafver hværit dend værste og strængeste icke aleniste for fiendernis skyld mens endogsaa for de mange Krigsfolk, her hafver værit i Landit af Keiserens, dend Brandenburgiske Førstis og Polachers, saa her i Saxild var megit streng Indkvartering af de polske fra den 2. Februari 1659 indtil henimoed Høsten og siden hver fiortende Dag med Proviant at forskaffe ud til deris Leir, som stoed ved Kolding, at det var Guds underlige Naade og Miskundhed hand os hafver bevist og befriet fra det haarde barbariske Folk vi hannem til ære og taksigelse og til at afbede saadan Landestraf og Plager herefter hafver anlofvit, at vi med Guds naadige hielp og bistand her udi Saxild Kierke vil holde hannem daglig Morgenbønner og Sang.

Og at dend hellige Gudstieneste og dyrkelse maae til ævig ihukommelse for os og vore efterkommere holdis fast og uforsømmelig, bekiender vi efterskrefne Saxild Byemænd enhver af os at hafve annamit og oppebærit Anno 1659 dend 27 December én Rixdaller af voris Sognepræst, hæderlig og vellærde Mand Hr. Oluf Knudsøn som efterfølger: Søren Jensøn og Knud Andersøn i Hofgaarden, Jens Sørensøn, Jens Olesøn, ung Mickel Jenssøn, Rasmus Mickelsøn, Rasmus Thusøn, Simon Simonsøn, Simon Jensøn, Rasmus Sørensøn, Rasmus Mortensøn, gammel Mickel Jensøn, Peder Rasmussøn, Claus Andersøn, Hans Andersøn, Anders Sørensøn, ung Søren Jensøn, Terchild Nielsøn, Niels Pedersøn, Jens Sørensøn Degn; Præsten self beholdt 2 slettedaller, som hand aarligen skal gifve otte skilling af, og hver Mand af os andre sex skilling, som beløber sig 2 slettedaller, aarlig aar forfalden til Helligtrekongersdag 1661, som Præsten eller Degnen her på Stæden, der hafver Umag med Bønner at forrelæse og Psalmer at forresiunge, skal leveris og antvordis af Aaldermanden, som dem skal samble paa Sognestefne.

Og naar nogen af os ved Døden afgaaer, skal hans tvende neste Naboer være forplichtet med Oldermanden at hielpe hans efterkommer til at tage ud af dend dødis Boe dend Rixdaller eller fulde værd, førend nogen anden gield udkommer, helst efterdi dend er gifven til Guds ære og hellige tieniste.

Hvilket alt sammen skal holdis fast og uryggelig af os vore Børn og efterkommere efterhinanden, og saa sandt vi ville hafve Velsignelse og alt gaat af Gud, ville vi med Guds hielp godvilligen og gierne samme Guds tienniste og Morgenbønner med største flid forrætte og fuldkomme, som vi menige Mænd her paa Stæden hafver det samtykt og sagt Ammen dertil, at alle de Velsignelser, Gud Lofver de lydige i sit Ord, skal komme ofver alle dem, som dend villigen forretter og tvert imod alle de Forbandelser, hand truer de ulydlige og hans Ords forachter med, skal komme ofver dem, som denne hellige Gudstienniste og frivillige Morgenbønner vil forvende og forhindre. Ammen. Hvis saa skede, som Gud forbyde, at denne tienniste blef slet aflagt og forsømt, skal samme hovitsum 32 sl. daller, være forfalden til…… (Her er sætningen afbrudt midt paa Linien).

Tiennisten med Bønner og Psalmer skal Sognepræsten efter tidens tilstand, som bekvemmeligen kand falde, anordne, doeg at det icke varer for længe, men maae ske med lyst og uden al kedsommelighed: 1) Siungis en Morgen eller anden gudelig Psalme, 2) læsis Saxild Kierkis Morgenbæn, hvoraf et trykt Exemplar altid skal følge Byeloven, 3) læsis et Capitel af Bibelen, mens i Fasten af Passionen, 4) sluttis enten med en kort Psalme eller nogle faae Vers af en eller anden Psalme. At saa uryggelig holdis skal, trycke vi fornefnte Saxild Mænd voris Indsegler her neden paa og kierligen ombeder megit hæderlige og vellærde Mænd Hr. Søren Pedersøn, Sognepræst til Hundslund sogn og Hr. Chresten Olufsøn udi Præstholm, Sognepræst til Gosmer og Halling Sogner med os at besegle eller underskrive.

Saxild Anno et die ut supra.

Jens Sørensøns Foræring til Morgenbønnens vedligeholdelse:

Anno 1672 dend 29 Juli hafver Jens Sørensøn iligemaade udgifvet til Saxild Morgenbøn og Sang at holde vedlige sexten Slettedaller, hvor af hans Søstersøn Simon Simonsøn annammede de 8 Daller og hans brodersøn Simon Rasmussøn de andre 8 Daller, som de skal gifve til Rente af aarligen en Slettedaller og det at betale til hver Helligtrekongersdag, hvortil Gud gifve Fred, Naade, Lycke og Velsignelse.

Hvilken Morgenbøns Fundaz tillige med dend Foræring Sl. Jens Sørensøn gifvet hafver, vi alle sammen i lige maader confirmerer g stadfæster, ønskendis al Guds Velsignelse ofver dem, som holde dend og Guds timelig og haarde straf ofver dend, som bryder denne goede gudelige Skik eller forvender nogle af de Penge, som ere indstiftet til Guds Ære og voris Saligheeds forfremmelse.

Alt dette ofverskrevne, som findis i denne voris Byeslov skrefven og indført, eller og om vi noget herefter kunde opfinde og i voris Byelov lade indføre, som kunde være Byen til Nytte og Gafn, lofver vi menige Saxild Byemænd, som ere nud boendes her i Byen, nemblig Anders Michelsøn, Peder Jensøn, Jens Michelsøn, Michel Nielsøn, Oluf Jensøn, Erich Poulsøn, Simon Simonsøn, Berethe Jacobsdatter, Simon Simonsøn, Peder Andersøn, Chresten Erichsøn, Erich Pedersøn, Peder Rasmusøn, Niels Michelsøn, Jens Sørensøn Degn, Niels Nielsøn, Søren Jørgensøn, Jens Rasmussen, Mogens Knudsøn, Søren Mortensøn og Rasmus Ibsøn med underskrefne Hænder i alle Maader uryggeligen at holde eller og oven bemeldte Bøder og Straf, som her findis indførte, at være undergifvne.

Saxild dend 8 November Aar efter Guds Byrd et Tusind syv Hundrede og femb.

Jeg holder mig gerne Byeloven efterrettelig og med goed villie vil udgifve, hvad Viepenge mig tilkommer at betale med saa skiel, de efter Kongens Lov og Byens Lov blifver anvendt til Byens Nytte. Dette hafver jeg mig forbehlden, at hvis Mændene i byen slutter angaaende deris Jord at pløje, Korn at saae og høste, sampt Græs at slaae, holder jeg mig icke efterrettelig, men vil giøre det, naar min Tiid og leiligheed er, doeg skal jeg Marken i alle maader upaaklagelig i hævd holde. Hvis og Mændene nogit skulle vedtage, min Præstegaard til forkleinelse inden eller uden byes, samtycker jeg i ingen maade eller betaler, hvad Viide de paalegger.

P. Poulsøn

Og som voris Byelov klarlig formelder i det 5. Cap. 2 at hvad, som de fleste i Byen samtykker, maae er én Naboe, toe eller fiire kuldkaste, er det baade af Oldermanden og Skorsmanden tillige med 6 Mænd opnefnt samtyckt at ingen 5 Rebsmand maae have uden 4re Gies og en Gasse, mens som Olle Degns, Niels Smeds og Peder Anderssøns Gord icke uden bestoer af 3 til halv4re Reb, er dennem tillat at have 3 Gies og en Gasse hver. Hvad Præstens Gaard og Jacob Thussøns er angoendes, som besoer af saa meget merre efter Rebsbrug, maa have saa mange som de vil lege til efter de andre 5rebs Gaarde, men ingen at forsvare for andre enten her af Byen eller fra andere steder under et loeds Sølf til Byen.

Og som det befindis, at Huusmændene nu paa nogle Aarstiider har besverit Byen med en stoer Mengde af Faaer og Gies, da der det af menige Saxild Byemænd samtyckt og vedtagen, at ingen Huusmand maae have eller holde noget fæemon af nogen slags uden alleniste 5 Faaer, toe gies og en gasse, uden de som nu Aar 1719 hafve giort gresjæfning for Koe, skal nyde den for betalling, saalenge hand den vil hafve, Befindis nogen sig der imod at forse, bøde for hver Dag og Nat, det befindis efter gresjæfningen er giort, én skp. Biug.

Ennu er samtyckt af menige Saxild Byemænd, at saa snart Sæden er ført i Jorden, skal hver Mand værre tillat at tage et føeløg i tyrre i Vangen uden nogen Viide at betale. Skulle det befindis, at nogen enten for Naboer eller andre udenbyes Venner, at de under et skin ville torske eller tilkiøbe sig et for at haade sin næste, skal hand bøede dobbelt Viide efter voris Byelov, om det kand befindis at værre sked. Men skulle nogen føre flere i Vangen, som er imoed Byeloven, enten Gaarden er liden eller stoer, skal bøede efter Byelovens foregoende 7de Cap.

1731

1731, d. 14 Mai blef af Aaldermanden Simmen Simmensøn opnefnt sex af Saxild Byemænd, næmblig Anders Sørrensøn, Jørgen Nielsøn, Peder Andersøn, Rasmus Rasmussøn, Peder Rasmussen og Chresten Errichsøn, som vedtog, at hver Mand af Saxild Gaardmænd skal efterdags sanke Stenne rent af deris Agre, og ingen maae ligge enten paa eller over Kleppen, men skal enten strax, hvor de ligger, agge dem bort eller at pløie dem ned, og om nogen enten Naboe eller Gienboe noget urigtighed udi sligt skulle befindis da tillader Vedtægten dennem at tage tvende uvillige Mænd, hvor de dennem forrekommer enten i Mark eller Bye, hvor de ere, og hvem, som dette Siun nægter, betaller én skæppe Biug til Byen for hvert Sted, det findis, og ingen maae aflegge Stenne paa andris Jord eller skifte i Marken. Hvem nogen af dette ovenmælte imodgaar betaller for hver part og for hver gang én skæppe Biug til Byen. Aaldermanden tillige med de 6 opnæfnge Mænd denne Vedtægt paa mennige Saxild Byemænds Vegne med deris hænder testerer.

(Oldermanden og de seks Mænds Underskrifter)

Foreviist for Retten paa Hads Ning Herreders Ting.

Mandagen den 2den October 1758

Testerer

Knud Engelbretsen

Eftersom det er samtykt af Saxild Byemænd tillige med Præst og Dægn at hver Mand vil betale til en Skoele mæster her i Byen aarlig 8 sk. Danske for at holde vor Skoele i Stand med en Skoelemæster til hielp for dem, som have Børn, og hver Mand, som haver Børn, koster en Ugge, og om de haver flere end et Barn, da at betale for hver over mere end et Barn 2 sk. hver Ugge eller koste for hver Barn, som kand være hver Mand til Nytte og Gafn og ingen Mand til Skade. Og om der er noget fremmet Barn at gaae i Skoele, da at betale for hver Ugge 2 sk. eller at koste for det Barn.

Hvad forberørte otte danske skilling til Skoelemæsteren i Saxild aarlig at betale, vedgaar jeg gerne, efter som foreskrevet staar, men alt andet, som her udi indeholder, hvad mig angaar accorderes icke, da jeg selv vil vide at belønne Skoelemæsteren.

Saxild d 23 Mai 1763

C.F. v. Heye

Efter som det er samtygt af Saxild Byemænd, at ingen efter dags enten i Bye eller uden Bye maae af nogen Byemænd loves noget i Skoven enten Torn eller andet, af hvad Navn det værre maae, under 1 Rdl. Viide. Ligeledes er det forbudet for Saxild Byemænd at ingen maae understaa sig i at huge Tæckevænder, den ene paa den andens, og ei at hug enoegen inden en vis Daeg, som bliver forresat af samtlige Mænd. I lige maaede er det og efter samtlige Byemænds samtycke, at ingen af Granderne maae understaa sig i at give nogen Karl Sæde eller fræmmede Huusmænd, men skulde nogen vilde give vorres egen Huusmand Sæde er det dem tillat, men ingen anden under 4re Rdl. Viide til Byen, og det efter Kgl. allernaadigst Foraardning af Datto d. 23 Marts 1770.

I Aaret 1772 har Skoleholder Gylling, Saxild, skrevet en Kopi af den gamle Bylov fra 1705. Efter Afskriften har han givet følgende Tilføjelse:

Efter som vi samtlige Byemænd tillige med vor Præst og Degn ere blevne forent om at koste Skolemæsteren Byen om, tillige aarlig at erlægge di forberørte 8 sk. af Gaarden, da stadfæster vi dette ved vorris hænders Underskrift til en uryelig Vedvarenhed baade for os og vore Efterkommere. Hvorforre ombedes vorres Sognepræst Velærværdige Hr. Heye med os at underskrive.

Saxild d. 8de October 1775

C.F. v. Heye

Videre skriver Skoleholder Gylling:

1780 Palmesøndag annammede Nielsen Penge for 1 skp. Byg 1 Rdr. 3 sk. af det som tilforn haver været henlagt for at passe vort Klokværk, hvoraf hand har betalt 1 Rgd. til Uhrmageren, og de 3 sk. blev i hans Forvaring ind til videre.

Tilstaaes

Nielsen

Originalen til Saxild Bylov er nu skænket af Saxild Oldermands-laug til Odder Museum, hvor den opbevares som et særligt smukt Stykke Museumsgenstand fra Fællesskabets Tid.

Museet fik Byloven paa den Betingelse, at Oldermandslauget i Saxild fik en maskinskrevet Afskrift efter den gamle Original fra 1705 med Bibeholdelse af den gamle Stavemaade. Denne Afskrift er foretaget af Skolebestyrer Thorvald Madsen, Odder.