Kaos og fællesskab

For mange af Saxild sogns gårdmænd blev den 9. august 1868 markeringen på et helt nyt liv, hvor den ellers så trygge tilværelse i fællesskabets rammer for bestandigt blev ændret.

Den augustdag var der som altid travlhed i de gamle lerklinede gårde, der lå tæt sammenbyggede langs Den Gamle Bygade. Høsten var i gang, det summede af aktivitet ude som inde, da alt pludselig endte i kaos. Der var gået ild i en af de gamle gårde i den østlige del af gaden, og snart var alt et inferno af ild og røg, dyr og mennesker.

Vi må formode, at alle deltog i det kæmpe slukningsarbejde, men det var en håbløs kamp med datidens brandslukningsudstyr.

I 1865 havde sogneforstanderskabet fået ansvaret for byens brandberedskab, men længe før den tid, var der blandt Saxilds husmænd og gårdmænd udpeget et brandkorps bestående af en brandfoged, udriddere, sprøjtemandskab, vandbærere og pumpemænd, som selvsagt ikke var professionelle brandfolk, men som varetog deres opgaver, så godt de formåede.

I februar måned 1868 var gårdmand Morten Mikkelsen af sogneforstanderskabet blevet udpeget til ny brandfoged, og man må sige, at han med den store bybrand fik sin ilddåb.

Spandevis af vand blev hentet fra branddammen, der lå i den vestlige del af gaden. Der blev fyldt på sprøjten – der blev pumpet og kæmpet men forgæves. Inden dagen var omme, var syv huse samt Saxildgården, Saxild Søndergård, Eriksminde og Skovlund brændt ned til grunden.

Det var en katastrofe uden sidestykke, en katastrofe som satte skred i den udflytning, som Reventlows store landboreformer havde lagt op til.