Ved overgangen til det 20. århundrede skete der mange og mærkbare forandringer i Rude.
En vigtig milepæl blev nået i 1912, da gårdene, som tidligere havde hørt til David Davidsens fæstegods, blev frikøbt til selveje efter krav fra staten.
Selvom landbrugsdriften i stor grad fortsatte uændret, markerede dette afslutningen på en historisk epoke, hvor bønderne var bundet af fæste. Rudes bønder blev nu selvejere på lige fod med resten af egnen.

I 1901 blev den gamle skole nedlagt, og både børn og lærer overflyttet til den nybyggede Saxild-Rude Fællesskole, som lå centralt placeret mellem de to byer. Bøndergårdene lå fortsat tæt omkring den gamle bymidte, men den nye tid gjorde sit indtog.

Verdenskrigene og økonomiske kriser satte deres præg på hverdagen, men også økonomiske opsving og den teknologiske udvikling, der kendetegnede 1900-tallet, forandrede livsvilkårene.

En større politisk bevidsthed bredte sig blandt borgerne, især efter grundlovsændringen i 1915, som sikrede lige og almindelig valgret. Selvom verden omkring dem ændrede sig, forblev mange af de gamle slægter i Rude. Vi kan derfor med rette sige, at vi stadig kan følge i "fæstebondens spor" i Rude.