Rude by er dens lidenhed til trods, et af de mest velbeskrevne områder i sognet.
Gennem Rude bys grande brev fra 1743 får vi et indblik i beboernes gøren og laden, og ikke mindst ser vi her et samfund, hvor fællesskabet er højt prioriteret.

Fællesskabets love handlede for de flestes vedkommende om det daglige arbejde – om det årshjul, landbruget havde. Hvornår markarbejdet skulle begynde, hvornår man skulle så og høste, og hvornår kvæget skulle på græs.

Hvis et fællesskab skal fungere, kræver det ordentlighed mand og mand imellem, derfor var der også i byloven nedfældet klare regler for restriktioner, hvis en ordentlig tone ikke blev holdt, og hvis man ikke behandlede hinanden respektfuldt. Ligeså var der regler, der omhandlede omsorgen for hinanden ved sygdom og ulykke.
Med de nedskrevne regler vidste alle, hvad de havde at rette sig efter, intet var overladt til tilfældighederne.

En interessant detalje i Rude bylov/Rude grande brev er, at det lille samfund i deres udformning af lovene, har set stort på gængse normer. På landsplan var Christian den V.´s danske lov gældende, og at der i den er et decideret forbud mod at bruge øl som betalingsmiddel for bøder, har Rudes bønder valgt at se stort på. Hos dem fastholdt man den gamle afregning i skæpper byg eller tønder øl. Saxild Bylov der blev omskrevet i 1702, var allerede på det tidspunkt gået bort fra øl som betalingsmiddel.