Januar er opkaldt efter den romerske gud Janus, der både kunne se frem og bagud.

Janus var gud for passage, og man ofrede til ham før overskridelse af floder, broer og grænser. De større broer var forsynet med en janusport, der kontrollerede trafikken i begge retninger. Navnet Janus er beslægtet med "ianua", der betyder dørtærskel.

Januspræsterne kaldtes "pontifices", dvs. brobyggere. Ordet går igen i pavens titel "pontifex maximus", der oversættes ved "ypperstepræst", men egentlig betyder "øverste brobygger".

Det gamle danske navn var "glugmåned", dvs. den måned, hvor man ser ind i det kommende år.

Særlige dage i januar

Nytår

Før kalenderreformen i år 1700 var det skik at regne årets første dag fra juledag, Jesus fødselsdag. Endnu tidligere menes det, at året begyndte ved vintersolhverv, hvor solen stod lavest på himmelen.

Hvor kirkeåret indledes med advent, begynder vores nytår som bekendt den 1. januar.

I gamle dage fejredes nytåret med støj og spektakel, der skulle tjene til at jage dæmoner og onde ånder væk fra det nye år. Man gik rundt til nabogårdene, lavede nytårsløjer og larmede med tomme spande og rummelpotter. Gamle geværer blev ladt med løst krudt og fyret af. Næste morgen begyndte man nytårsdag med at spise et æble, før man foretog sig noget andet. Derefter affyrede man igen det gamle gevær, for at skyde det nye år ind, inden man spiste morgenmad.

6. januar, Hellig 3 konger

Tidligere sluttede julen først ved Hellig 3 konger. Dagen var indtil 1770 helligdag i Danmark. Egentlig var Caspar, Melchior og Balthazar ikke konger, men vise mænd - måske astrologer, profeter eller videnskabsmænd.

Der knytter sig flere varsler til dagen.Når unge piger gik i seng på helligtrekongers aften, lagde de et spejl under hovedpuden. Så fik de deres tilkommende mand at se i drømme.

"Hellige konger tre lad mig i drømme se, hvis seng jeg skal rede, hvis dug jeg skal brede, hvis brud jeg skal være, med ære"

Vejrvarsler og talemåder i januar

"Regn i januar gør skoven tynd og marken bar"

"Hvis januar er klar og hvid, får vi herlig varme ved sommertid".

6. januar, Hellig 3 konger

Bonden skal se mod himmelen om aftenen, for stjerneklart vejr lover en god ærtehøst.

25. januar

Solskin og klart vejr på denne dag varsler et godt år, mens gråvejr varsler misvækst.

Nytårsmorgen

Man skævede til himlen, hvis den var rød før solopgang, ville man få krig, pest eller ulykker i det kommende år. Hvis derimod solen på nytårsdag skinnede så længe, det varerede at sadle en hest, ville det blive et godt og frugtbart år.

25. januar, Pauli omvendelsesdag

Vinteren var på sit højeste. Man mente, at Paulus på denne dag kastede en kold sten i vandet, der fik bække og åer til at fryse til.