Oktober

Efteråret er over os. Bladene falder af træerne, vinden suser, og der må en ekstra trøje på. Hvis man gerne vil se trækfuglene der er på vej sydover, vil det være en god idé at besøge de inddæmmede arealer ved Kysing Fjord.

Vil man hellere gå en lille historisk tur "inde i landet,"er en tur til Rude by et godt bud.

Selve bynavnet betyder "ryddet område," og det er det, Rude er. Et ryddet område, hvor vores forfædre slog sig ned, og som gennem årene har været besøgt af både høvdinge, hirdsmænd, stormænd og småfolk, og hvor der tilbage i 1200-tallet sågar var kongelig aktivitet blandt andet på Rudegaard og Rude Hovgaard, som begge har en lang historie bag sig.

  • Rude By

    Rude by er en af de få landsbyer, der ikke har oplevet nogen særlig udflytning. Den ligger stadig som en samling gårde ved et vejkryds, som den har gjort i århundreder.

    Midt i byen, i krydset mellem Rudevej og Rude Havvej, står en mindesten over studiosus David Davidsen, Stenen er præget med 11 navne - som hver har tilknytning til en fæstegård eller et husmandssted, som var ejet af David Davidsens, og den fortæller derfor en spændende del af Rudes historie i 1700 – og 1800-tallet.

    På venstre side af stenen er desuden indhugget navnet på skolelærer P.A. Lihme.
  • David Davidsen

    David Davidsen blev født i 1714 som søn af præst Jørgen David Møller og hustru Margrethe Christiansdatter Lyby, og han arvede efter sin far og sin bror 9 af Rudes 14 gårde, som dermed kom til at høre under "Det Davidsenske Gods.

    David Davidsen døde i 1793 og et testamente viste, han gav bønderne i Rude arveret til deres huse, ligesom han nedsatte deres årlige afgifter betragteligt. Han havde tillige oprettet et legat til byens skole, skolebørn og soldater, hvilket mange gennem årene kom til at nyde gavn af.

  • Gårde under David Davidsens Gods

    De gårde der hørte under David Davidsens Gods, kan stadig ses i og omkring Rude bymidte. Der er matriklerne 2 til 10. Der er gårdene:
    Rude Vestergaard, Rudegaard, Rude Hougaard,Rude Nedergaard, Rude Overgaard, Krusesminde, Lilmoesgaard, Lindegaard og ""Slyngborgs gård."
    Gå på opdagelse og find selv gårdene.

    Her vises et par af de gamle billeder fra gårdene.

    Rudegaard,Rude Havvej 109,er i dag en flot og velholdt gård, og det har det givetvis også været i fordums tid, hvor den hørte til de større gårde i området.

    På billedet ses Gårdfæster Søren Olesen Thuesen foran gården omkring år 1900

    Rudegaard var tvillingegaard med Rude Hougaard,som blev udflyttet fra Rude by i 1870'erne, og som i dag ligger på Rude Havvej 117.

    Der er på både Rudegaard, Rude Hougaard og Rude Nedergaard fundet munkesten og rester af brolægning, som antages at stamme fra en tidligere middelalderborg, som menes at have ligget på stedet tilbage i Valdemarernes tid.

    Øvrige gårde er:

    Rude Vestergaard,Rude Havvej 105

    Rude Nedergaard,Rude Havvej 115

    Rude Overgaard,ligger lidt gemt, men adressen er Rudevej 153.
    Om den går der et sagn om, at der i stalden var en kobås, hvor ingen kreaturer kunne stå, da dyret efter blot et enkelt døgn faldt død om. Grunden var, iflg. sagnet, at når koen besørgede flød affaldet gennem gulvet og ned på Bjergmandens bord, hvilket han prompte straffede for.

    Krusesminde, Rudevej 158 (ved David Davidsens sten) har tidligere hørt sammen med Krogsminde, der lå på hjørnet og nu er nedbrudt.

    Lilmoesgaard,Rudevej 154

    Lindegaard, Rudevej 154

    Slyngborgs gård, Rude Havvej 103.

  • Gårde under Rathlousdal

    De gårde der hørte under godset Rathlousdal var Ingersminde og Krogsminde.

    Krogsminde er brudt ned

    Ingersminde har adressen Rude Havvej 102, og den blev frikøbt fra fæste i 1906

  • Gårde under Boller

    To gårde blev tidligt selvejergårde nemlig: Korsagergaard og Vesterlykke

    Korsagergaard som ses på billedet, har adressen Rudevej 151 og var tidligere tvillingegaard med Rude Overgaard. Den hørte under godset Boller. Bemærk inskriptionen i gavlen, "opført af O Frederiksen og E M Andersen, 1876.

    Vesterlykke har adressen Rude Havvej 101, og er en fint renoveret gård, der har været i slægten Fiskers eje i mere end 200 år.

  • Gårde i selveje

    Med gennemførelsen af landboreformerne i slutningen af 1700-tallet overgik mange gårde til selveje, men ikke her i Rude.

    Den eneste selvejergaard der kendes til er Gyldslykkegaard på Rude Havvej 119

    Øvrige fæstegårde i Rude blev først frikøbt i 1912, da staten krævede det.

  • Rudes erhverv

    Omkring år 1900 var Rude en landsby, der havde 140 beboere. Det var en landsby, der havde købmand, smed, tømrer, træskomand, væver, tækkemand og kurvebinder.
    Rude var en landsby med skole og en enkelt lærer, og det var en område med mange landbrug og husmandssteder, hvis familier stort set var selvforsynende med dagligvarer.
    Billedet er af Rude Smedie på Rude Havvej

    Rudes første skole blev oprettet i 1741.
    I 1799 ønskede beboerne en ny skole, og man indgik en aftale med Jens Michelsen på Rude Hougaard om at overtage hans humlehave til skolebyggeriet. Denne skole fungerede indtil 1876, hvor man opførte en ny skolebygning på adressen Rude Havvej 111.

    I 1901 blev Rude skole nedlagt og eleverne flyttede til den nybyggede Saxild-Rude Fællesskole som blev sognets hovedskole.

    I lokalerne på Rude Havvej 111, har der tillige været indrettet Sparekasse.