November

Nu står du derude november
med gråd på din furede kind
du trommer med regn på min rude
jeg lukker dig ikke herind.
Jeg vil ikke høre din klage
dit varsel om vinterens gys
november, jeg tænder herinde
vel tusind små levende lys

Ja, vi tænder de levende lys og hygger os inden døre godt skærmet for regn og rusk.

Men….. Ud skal vi naturligvis, og på månedens tur bevæger vi os ud af Saxild Sogn til annekssognet Nølev, som består af Nølev, Assedrup og Driften.

November-turen koncentrerer sig alene om Nølev by, hvor områdets gårde tilbage før udskiftningen alle var samlet omkring Nølev Byve. Her levede man tæt og godt med kirke, smed og skole og meget mere, havde man på det tidspunkt ikke brug for.

  • Nølev Kirke

    Vi begynder turen ved Nølev Kirke. En gammel middelalderkirke fra omkring år 1200.

    Efter at Saxild i 1100 tallet havde bygget sin kirke, fulgte Nølev snart efter, men helt nøjagtig hvornår vides ikke, ligesom vi intet ved om de trækirker, der gik forud for stenkirkerne.

    Tydeligt er det dog, at Nølev kirkes ældste dele er bygget på samme måde som Saxild Kirke, og det formodes, at Nølev Kirke også helt tilbage i tiden har fungeret som annekskirke til Saxild, ligesom man gennem alle årene har haft fælles præst.

    Sakristiet
    Som annekskirke til Saxild havde Nølev kirke behov for et velfungerende præsteværelse. Det er opført ved korets østgavl, og nævnes første gang i 1716.
    Sakristiet er uden den store prunk og pragt.En ganske enkelt bygning med rødt tegltag.

    Våbenhuset mod syd, er sengotisk i sin oprindelse, bygget af munkesten, men er løbende ombygget.

    Kirketårneter af nyere dato.Ganske usædvanligt fik man i 1952 tilladelse til at opføre et nyt kirketårn, tegnet af arkitekt H.P. Nielsen, Odder, ved den gamle romanske kirke.
    Der har muligvis i ældre tid været et tårn på stedet, men da det nuværende tårn blev bygget, var det som afløser for den gamle klokkestabel på kirkegården, hvori klokken gennem mange årtier har havde sin plads.

    Ønsker man at udvide turen med et besøg i kirken, er denne beskrevet under menupunktet "Nølev Kirke." her kan man også læse om det lille spændende museum i kirketårnet, der dog kun kan besøges efter aftale med graveren

  • Nølev Byvej

    Nølev Byvej er en charmerende landsbygade, med masser af historie.

    Ved stavnsbåndets ophævelse i 1786 lå størsteparten af Nølevs gårde stadig tæt i den gamle bymidte. Gård ved gård. Tæt sammenbygget og med agrene spredt langt fra de enkelte ejendomme. Men i løbet af det næste århundrede ændrede bybilledet sig markant.

    Toftegaard, Abildgaard, Nølevgaarden, Korsgården, Møllegaarden, Østerholm og til dels også Nølev Overgaard forblev på de gamle matrikler, hvorimod Nølev Hougaard, Nølev Østergaard, Gammelgaard, Langagergaard og Skalborg blev flyttet uden for byen.
    Smedensborg, Engelsborg og Hesselballegaard flyttede til Driften, det gamle overdrev, et øde udyrket område med eng, mose og utallige tornebuske, et område, der ved hårdt arbejde blev god agerjord.

    Til Nølev Møllegård (Assedrupvej 109) hørte naturligvis en mølle, en 8-kantet galleri-hollænder, som blev bygget af møller Søren Hansen i 1882, og som formodes nedrevet i 1940'erne.
    Møllen var beliggende på marken til højre for Skalborgvej, og det var til denne mølle, bønderne fra området leverede deres korn, som her blev malet til mel.

    Syd for kirken er en lille lod jord, hvor der tidligere har været frilandsgartneri. Frodigheden fornægter sig ikke, og på jordstykket dyrkes der fortsat masser af grøntsager og farvestrålende blomster, ikke mindst de farvestrålende georginer, som betager alle her i efteråret.

    Den yderste trekant af område kaldes i folkemunde ”Byens Plads.” Her arbejder en kreativ gruppe under Saksild og Omegns Lokalråd på at indrette et historisk spotpunkt, som hvis alt går vel, skal stå færdig i sommeren 2021.

  • Nølev Smedie

    Nølev Byvej 4 var tidligere et centralt punkt i byen. Her over for byens gadekær og tæt ved landevejen byggede man Nølevs smedie.
    Smedien var ejet af bymændene i forening, og smeden var ansat af disse. Hos smeden mødtes man, når hesten skulle skoes, vogne og redskaber skulle istandsættes, eller når dagens nyheder skulle vendes.
    Byens sidste smed Kristen Pedersen Jensen, kom til Nølev som smedesvend i 1906 og forblev her til sin død i 1952. En datter,Karla, giftede sig med smed Robert Louis Grosser, som i 1946 etablerede sig som smed i Rude, og hvis fine smedearbejder kan ses såvel på Nølev Kirkegaard som flere steder rundt i landet.

  • Nølevs skoler

    Nølev Skoles historie går med sikkerhed tilbage til begyndelsen af 1700-tallet. I perioden 1716 til 1741 forgik skolegangen i Nølev-degnens hjem og eleverne kom fra et område, der strakte sig fra Rørth over Nølev/Assedrup til Driften.
    I 1741 fik byen sin første rigtige skolebygning (Nølev Byvej 16). Bag det projekt stod ejer af Dybvad, justitsråd Thøger Lassen og ejeren af Århus Mølle, Madam Wissing, der også ejede Østergaard i Nølev. Skolebygningen, der er opført på Østergaard jorder, bestod af 7 fag som var delt op i to skolerum, en stue, et køkken og tre fag til stald. Denne bygning fungerede som sognets skole indtil 1829, hvor man byggede et nyt skolehus på den modsatte side af vejen, nemlig på Nølev Byvej 9

    Skolen, på Nølev Byvej 9 var i brug fra 1829-1892.
    Indtil 1841 blev børnene undervist i lærerens stue, men i 1841 besluttede man at tilføje en privatbolig på matriklen.
    Om lærerboligen fortælles det, at prisen beløb sig til 1200 Rds, og at boligen fik trægulve modsat skolestuen, der havde stampede lergulve.

    I slutningen af 1880’erne begyndte det at knibe med plads i skolebygningen på Nølev Byvej nr. 9, og en ny skole måtte bygges.


    Den blev placeret på bakken midt mellem Assedrup og Nølev, denne skole var i drift fra 1892 til 1959, hvor eleverne blev flyttet til Saxild Fællesskole.

    Nævnes kan det, at der i den gamle skole på Nølev Byvej 9 siden blev indrettet købmandsforretning.

  • Toftegaarden

    Nølev Toftegaard som ligger på adressen Nølev Byvej 13 skiller sig med sine farver ud fra gadens øvrige ejendomme.

    Den flotte gård var fra 1902 til 1948 ejet af Valdemar Jensen, der i flere perioder fra 1909 til 1946 var sognerådsformand for Saxild-Nølev Kommune. Valdemar Jensen var en stærk personlighed, vellidt og respekteret.

    Livet i Nølev by har altid været præget af et stærkt fællesskab, og under 2. Verdenskrig samledes beboerne på Nølev Byvej sig og udgravede et beskyttelsesrum i Valdemar Jensens baghave. Beskyttelsesrummet havde plads til små 15 personer, og det udgravede rum var solidt stolpet af og med kraftige jernstolper som loft. Beskyttelsesrummet havde to udgange, og som tag var udlagt græstørv, så rummet ikke var synligt fra luften.

  • Nølevs ejendomme

    Fortsætter man ud af Nølev bymidte, ser man på højre hånd fortsat "åbne marker" tilhørende Nølev Østergaard, som er udflyttet fra området og til Rude Havvej 55.
    Det fortælles, at der på marken er fundet en del sten, som vidner om tidligere bebyggelse på grunden, hvilket også gør sig gældende andre steder i området, hvor en udflytning har fundet sted.
    Grundende nærmest Nølev Byvej er for nylig udlagt til ny byggegrunde, og der er ingen tvivl om, at trods sin lidenhed er Nølev fortsat en by i udvikling.

    Billedet af Nølev Østergaard er fra ca. 1915

Fortsætter man ad Nølev Byvej ud mod Rude Havvej, finder man gårdene "Abildgaard" Nølev Byvej 36, "Overgaard," Nølev Byvej 45 og "Østerholm" Nølev Byvej 47.

Ved korsvejen Skalborgvej-Rude Havvej - Assedrupvej finder man Korsgaarden på adressen Assedrupvej 111.

På billedet, der er fra ca. 1915, ses Anker og Hans Hansen på hestevognen.