Du kære blide danske bæk,
som bag om hegn og hybenhæk
mod salte fjorde glider,
sådan begynder en af Jeppe Aakjærs dejlige forsange, og vidste man ikke bedre, skulle man tro, at Jeppe Aakjær havde siddet og skrevet sin hyldest til den smukke natur ude i Assedrup by og Assedruppe enge.
I Assedrup finder vi det hele: Bækken der risler, fuglene der synger, minderne om den gamle landsby, der for mere end 100 år siden, blev et vigtigt trafikknudepunkt for egnen.
For naturelskere vil Assedrup Ådal, hvor åer og vandløb genslynget som et led i de statslige vandplaner for et forbedret havmiljø i Norsminde fjord,være et oplagt område at gå på opdagelse i det spirende forår.