Februar

Enhver tid har sin historie, og bevæger man sig rundt i Saxild og Nølev Sogne, vil man snart opdage, at de historiske spor er mange.
Vi finder spor af de gamle skoler, der vidner om et samfund, hvor lærdom blev vægtet højt.
Vi finder spor fra 1800-tallet, hvor mange landmænd forlod det gamle landsbyfællesskab og udflyttede deres gårde til de omkringliggende marker.
Vi finder spor, der fortæller om de mange små håndværksvirksomheder, der blev anlagt i den gamle Bygade, og vi finder spor af de andelsselskaber, der i slutningen af 1800-tallet blev etableret, for at udnytte diverse stordrifts fordele.

I denne måned bevæger vi os ud, for at se nogle af de bygninger, der er kendetegnende for Andelstiden i Saxild og Nølev sogne.

  • Andelstiden og dens huse

    Siger man Andelsbevægelsen, må man også sige familien Simonsen på Kjældsdamsgaard, Strandvejen 42.
    Kvit og frit afgav de jord i den vestlige del af Saxild by, som skulle tjene til fællesskabets bedste. Det drejer sig om de nuværende adresser Strandvejen 33,35 og 36.

    Herudover købte Hans Simonsen i slutningen af 1800-tallet en del af præstegårdens magre jorder ved stranden, som han tilbød samtlige matrikelejere i byen en lod af, mod at de tilplantede den med nåletræer.
    Saxild Plantningsselskab blev oprettet, og Saxild Plantage blev plantet til.
    Selvforsynende med tømmer blev man ikke, til gengæld fik man et guldæg af format, efterhånden som området udviklede sig med sommerhuse og sommerturisme.

    Andelsmejeriet Kjældsdam

    Tanken om at oprette et andelsmejeri opstod i Saxild og de omkringliggende byer i begyndelsen af 1880’erne, og Andelsmejeriet Kjældsdam blev dermed blandt de første andelsmejerier i Danmark.
    De første år produceredes især smør, hvoraf en del blev eksporteret til England.
    Senere specialiserede mejeriet sig i roquefort / daneblue-ost, der opnåede mange fornemme medaljer og diplomer.
    Specialiteten "Hanne-ost", en flødeost med flere varianter, blev en af Kjældsdams store eksportartikler.

    Andelsmejeriet Kjældsdam

    FAKTA:
    Stiftende generalforsamling: 2. april 1884
    Ibrugtagning: 14. august 1884
    I 1990 blev produktionen nedlagt
    Bygningerne er i dag i privat eje.

    Sammen med en mejeribestyrer var der i perioden 1884 til 1912 også ansat mejersker, der forestod fremstillingen af ost og smør. Nævnes kan bl.a. Maria Rasmussen i perioden 1884 til 1892, og Abelone Thuesen, der fungerede i perioden op til 1912.

    Fornemt besøg på AM Kjældsdam

    I 1971 besøger en delegation fra Japan Mejeriet Kjældsdam.
    Mejeribestyrer Hans Madsen uddeler smagsprøver.

    Mejeribestyrere gennem tiden:
    1884 – 1889 I. B. Christensen
    1889 – 1893 K. Møller
    1893 – 1899 A. Andersen
    1900 – 1907 Niels Jensen
    1907 – 1940 Niels Marius Nielsen
    1941 – 1976 Hans Madsen
    1976 – 1990 Henning Schwartz

    Mælken hentes

    AM Kjældsdam fik sine første tankbiler i 1964.
    Tidligere var mælken blevet hentet først på hestetrukne mælkevogne, siden på traktortrukne vogne, som Kjældsdam, som det førte mejeri her på egnen indførte.

    I 1976/77 hvor mejeriet kørte med 5 tankvogne, blev der på Kjældsdam indvejet 14,5 millioner kg. mælk.

    Saxild største arbejdsplads

    Kjældsdam voksede sig stor. Dets ry blev kendt viden om, men man kom ikke sovende til den position.
    Dygtige og visionære ansatte og andelshavere sørgede for, at både maskiner, lokaler og arbejdsforhold var i orden. Et godt afsæt for drift og udvikling.
    Mejeriet blev byens største arbejdsplads med både mejerister, chauffører, pakkedamer, og alt, hvad der ellers hører til en travl arbejdsplads.

    Saxild Forsamlingshus, Strandvejen 35

    Ved generalforsamlingen i november 1897 besluttede man, at byggeriet af ”Andelsselskabet Saxild Forsamlingshus” skulle finansieres gennem aktietegning. Alle kunne være med. Aktierne blev solgt for 10 kr. stykket fordelt i puljer på 1,2 eller 3 aktier, hvor 3 var tiltænkt til gårdejere og lignende, 2 til handlende og mindre ejendomme, 1 til lejere og jordløse huse. Opbakningen var stor.
    Allerede i 1898 var der megen aktivitet i huset, som snart blev sognets lokale ”åndscentral” med aktiviteter, der talte til såvel sjæl som legeme med oplæsning, teater, danseskole, foredrag og gymnastik.
    I sommerperioden var forsamlingshuset gennem flere år base for Københavnske feriedrenge, der kom hertil for at få frisk luft og nogle kg på sidebenene.
    Forsamlingshuset blev nedlagt i 1970 og bygningen blev solgt til Karsten Juel Hansen for kr. 30.000,00 og omdannet til tømrerforretning. Pengene blev fordelt til andelshaverne.

    Saxild Andelsfryseri

    I 1940’erne og 50’erne kom en ny bølge af andelsforetagender. Mange kvinder var kommet på arbejdsmarkedet, og drømmen var, at nogle af de husmoderlige pligter kunne gøres nemmere?
    Her i området blev der i 1947 afholdt stiftende generalforsamling for Saxild Andelsfryseri, og andelshaverne optog et lån i Saxild-Nølev Sparekasse til finansiering af byggeudgifterne, som de hæftede solidarisk for. Man indrettede i bygningen 100 frysebokse – et antal der siden blev udvidet med yderligere 50. Den halvårlige leje for en fryseboks var i begyndelsen fastsat til 35 kr. pr. halvår – månedsbokse kunne lejes for 7 kr.
    Andelsfryseriet blev nedlagt i december 1963, nye tekniske vidundere som køleskabe og dybfrysere begyndte at vinde indpas i private husholdninger. Regnskabet blev gjort op og afregnet med andelshaverne, og AM Kjældsdam var igen herre på egen grund.

    Norsminde Fælles Mejeri, Norsmindevej

    I 1880 gik bønderne i Kysing-Norsmindeområdet sammen og etablerede Norsminde Fællesmejeri.
    Det betød, at man nu kunne fremstille både større mængder og mere ensartede produkter end det lod sig gøre, på de små gårdmejerier.
    Mejeriet opkøbte mælken hos de lokale landmænd og ansatte en mejerske fra Pølgården i Malling til at varetage mejeriets drift.
    Mejeriet blev aldrig noget stort foretagende, og dets epoke ej heller lang, blot 22 år.

    Produktionen blev nedlagt i 1902, hvor de større andelsmejerier i Assedrup, Saxild og Malling tog over.

    Assedrup Mejeri, Assedrupvej 4

    Tankerne om fællesdrift spirede også i Nølev sogn, men enighed gårdmændene imellem om en fornuftig placering var svær at opnå.
    Det lykkedes dog efter møje og besvær. Byggeriet gik i 1888 igang tæt ved den nyetablerede bane, en mejerske blev ansat fra den 1. november 1889 og produktionen kunne gå i gang.
    Assedrup Mejeri blev aldrig noget stort mejeri, men det blev et mejeri, der med mejeribestyrer Niels Theodor Christensen ved roret i perioden fra 1907-1947, høstede stor anerkendelse og fik adskillige priser for sit fine smør.
    I 1947 fusionerede mejeriet med AM Kjældsdam, og nedlagt som selvstændigt mejeri.
    Mejeribestyrer Niels Theodor Christensen døde i 1966 og er begravet på Nølev Kirkegaard, hvor hans gravsted fortsat er bevaret.

    Assedrup Brugsforening, Stationspladsen, Assedrup

    Tanken om at oprette en dagligvareforretning på andelsbasis blev allerede i 1887 en realitet i Assedrup.
    Snedkermester Jens Frederik Nielsen, hvis bolig lå centralt og tæt op ad både bane og kro, blev valgt til brugsuddelerog husets ”fine stue” blev indrettet til forretningslokale.
    I 1894 lukked Assedrup Kro, og forretningen blev flyttet til de tomme lokaler. I kroens lokaler overlevede Assedrup Brugsforening indtil den 1. april 1971, hvor den måtte opgive konkurrencen med det store supermarked, FDB havde ladet bygge i Odder. Befolkningens indkøbsvaner havde ændret sig – det fortravlede samfund levnede ikke mere mulighed for den lille købmands levevej – jernbanen til trods.

    Saxild-Rude Sparekasse, Rude Havvej 111

    I slutningen af 1800-tallet blev der rundt i flere små sogne oprettet Sparekasser.
    Sparekasserne var, modsat bankvæsenet i dag, drevet uden profit for øje, men med andelsbevægelsens demokratiske struktur som forbillede.
    Lærer ved Rude Skole, Rasmus Nielsen, var i 1871 medstifter af Saxild-Nølev Sparekasse.
    Da den nye skole på Rudevej blev taget i brug i 1876 flyttede sparekassen med hertil. Rasmus Nielsen blev ved den lejlighed udnævnt til Sparekassens formand og forretningsfører.
    Sparekassen flyttede siden til sognerådslokalet på Saxild Skole, og den blev i 1958 en del af Hads Herreds Spare- og Lånekasse.