Centralt beliggende midt i landsbyen Saxild anlagde man for flere hundrede år siden denne plads som fælles samlingssted for byens bønder. Pladsen fungerede som datidens tingsted, og bymændene mødtes her for at træffe beslutninger om alle fælles anliggenddr.

Her drøftede man, hvornår der skulle sås og høstes, hvornår kvæget skulle på græs, og hvordan byens borgere skulle omgås hinanden.

På Bystævnet blev alle tvistigheder afgjort og repressalier besluttet. Lokalsamfundets love og regler var nedfældet i Saxild Bylov, og bymændene valgte på demokratisk vis både oldermand, skatmester og skriverkarl.

Byens Plads er fortsat i Bymændenes eje, og en gammel bylov fra 1705, som er bevaret, giver et unikt indblik i datidens fællesskaber.

Som mange andre steder i landet, fik også Saxild i 1920 en sten til minde om Genforeningen. Den er rejst på stedet, hvor det gamle bystævne lå, midt i byen ved Gl. Bygades udmunding i Dyngbyvej.

Stenen, er en ca. 1 m. høj natursten i lys granit, som er skænket byen af gdr. Rasmus Kjærsgaard, Rude.

Isenkræmmer Søren Madsen og købmand Georg Nielsen bekostede sammen med Saxild Bylaug de øvrige udgifter i forbindelse med genforeningsstenens anbringelse og afsløring. 600 kr. blev tillige båndlagt til vedligeholdelse af anlægget, en opgave som Saxild Bylaug stadig varetager.

På afsløringsdagen den 7. juli 1920 hejstes Dannebrog for første gang på byens flagstang, der blev afholdt festgudstjeneste i Saxild Kirke, og om eftermiddagen samledes byens borgere ved forsamlingshuset og marcherede i sluttet trop med musik og Saxild Skytteforenings fane i spidsen til anlægget, hvor stenen blev afsløret.

Som markering af 100 års dagen for Danmarks Genforening med Sønderjylland besluttede Saxild Bylaug at markere 100-året for Genforeningen med opsætning af et kunstværk, et "papirklip" udført i stål og designet af billedkunstner Ole Grøn, der har sit atelier i Kysing.

"Kunstværket er udført i stål "Papirklippet" består af en fugleflok med 100 fugle, der symboliserer fællesskab, sammenhold og årene som er "fløjet" siden Genforeningen:

Stranden og havet repræsenteres af bølgelinjerne.

Kunstværket er designet, så det ud over at være en hyldest til Genforeningen tillige fungerer som Info-tavle for Byens Plads.

Indtil en bybrand i 1868 fortærede 4 gårde og 7 huse var gaden omdrejningspunktet for byens borgere. Her boede de, og herfra strakte deres marker sig ud til overdrevet, hvor byens hyrder gik og passede landsbyens kvæg.

Efter bybranden begyndte en udflytning af de mange slægtsgårde til deres nuværende placeringer, og i takt med industrialiseringen omdannedes gaden til forretningsgade med alt hvad hjertet begærede. Flere købmænd, bager, smed, skrædder, skomager, karetmager og bødker, ja selv byens skole og fattighus var der plads til.

Gaden var helt op til 2. Verdenskrig ”landevejen” der gik gennem byen, idet Strandvejen er anlagt som et beskæftigelsesprojekt under krigen og først stod færdig i 1944.

Går man en tur ad den Gamle Bygade, så forstil jer en gade summende af liv og aktivitet fra morgen til aften. Her boede familier med børn og for de flestes vedkommende i små huse, hvor man også havde sit erhverv.

Enkelte huse trækkes frem her, men er man nysgerring, så kan man med fordel gå med, når Lokalarkivet holder byvandring.

Gammel Bygade nr. 2
I huset er der fortsat spor, der vidner om, at her lå tilbage i tiden Saxilds gamle motormølle. Huset har desuden fungeret som bolig og tømrervirksomhed.

På modsatte side af vejen

Nr. 3: Familiebolig med et større frilandsgartneri

Nr. 5: Familiebolig for far, mor og 5 børn samtidig med, at her både var bødker- og cykelforretning.

Nr. 7: Kaldes "Det gule Palæ" her har tidliger været skomagerværksted.

Gammel Bygade nr. 4

I dag en huset en del af Bagergården.
Tidligere var der indgangsparti til en af byens 3 købmandsforretninger i hjørnet, og i butikken var der både en kakkelovn at varme sig ved samt en bænk at hvile sig på - eller måske endda få sig en lille "gevesen" medens byens anliggender blev debatteret.

Gammel Bygade nr. 10-12

Byens Smedeplads hvor alverdens smedearbejde blev udført, og hvor hestene blev skoet. Smedens bolig lå på modsatte side af vejen (nr.9)

Gammel Bygade nr. 12

Fra 1916: Byens Samtalestation/ telefoncentral

Gammel Bygade nr. 11

Huset kaldtes i folkemunde "Karetmagerhuset" eller "Skovfogedhuset"

Gammel Bygade nr. 13

Her var tidligere byens bagerforretning med bageri, pakhus, stald og vognport - og plads til en bolig for far, mor og 6 børn.

Gammel Bygade nr. 15

Huset har tidligere været bolig for en af byens 3 købmænd, der havde indrettet forretning i en del af huset. Foran forretningen var der tidligere en Esso-tank.
Bag huset lå byens gamle vandværk, der var i brug til medio 1950'erne.

Gammel Bygade nr. 17

I folkemunde kaldet "Skrædderhuset"

Gammel Bygade nr. 18

Saxild skole fra 1844 til 1901. Skolepladsen var vejen foran huset.

Gammel Bygade nr. 19

Tidligere kommunehus og husvildebolig.

Ved ”Borgvejen” lå tidligere 3 store gårde: Borgen, Sofielyst og Kjældsdamsgaard.

I dag er Sofielyst flyttet til området mellem Rørth og Saxild hvor børnehaven "Myretuen" har til huse. Kjældsdamsgaard ligger på hjørnet af Strandvejen og indkørslen til Blommevænget.

"Borgen" ligger som den eneste på sin hidtidige placering. Den tilhørte tidligere Rathlousdal, men er i dag ligesom de øvrige gamle gårde i privat eje.

Ostebutik
tidligere byens frysehus

Grunden hvorpå huset er bygget tilhørte AM Kjældsdam, men i 1940'erne vandt tanken om fælles frysehuse med udlejning af bokse indpas i befolkningen. Mejeriet var med på tanken og tilbød at leje jorden ud til byen, som i 1947 afholdt stiftede generalforsamling for "Saxild Andelsfryseri."

Kapaciteten var i begyndelsen 100 bokse, siden kom 50 yderligere til. I takt med at fryse- og køleskabe vandt indpas i den private husholdning, blev frysehusene overflødige, og andelsfryseriet blev derfor nedlagt i 1963.

Da Andelsmejeriet Kjældsdam standsede sin produktion i 1990, overtog den tidligere mejeribestyrer huset, hvor han indrettede ostebutik. Denne fik naturligvis navnet "Kjældsdam"- "Saxild Ost og Vin" og facadebogstaverne fra det gamle mejeri blev taget ned og flyttet fra Strandvejen 36 til Strandvejen 33.

Tømrervirksomhed
Tidligere forsamlingshus bygget af byens borgere på andelsvilkår og på jord foræret til byen af Kjældsdamsgaard.

Huset blev taget i brug i 1898, og hvor onde tunger i kongeriget mente, at forsamlingshusene var med til at fordærve ungdommen, var der i Saxild masser af aktiviter for sjæl og legeme. Her var oplæsning, teater, danseskole, foredrag og gymnastik. Senere kom også private fester og lørdagsballer. Gennem mange år dannede Saxild Forsamlingshus rammen om feriekolonier af 14 dages varighed for "små blege Københavnerdrenge."

I slutningen af 1960'erne forandrede Saxild by sig meget.Parcelhuskvarterer skød op. Den nye generation af mennesker der kom ude fra var ikke interesserede i det gamle landsbyfællesskab, og andelshaverne besluttede derfor på en generalforsamling i 1970 at nedlægge "Andelsselskabet Saxild Forsamlingshus", og bygningen blev solgt. Det varede dog ikke længe, før fornemmelsen af at "mangle noget" begyndte at røre på sig, hvilket resulterede i at Saxild bys borgere stod sammen om at opføre en Pavillion ved Saxild Skole på Rudevej til fælles aktivitet

Andelsmejeriet Kjældsdam

Mejeriet er opført i 1884, og var i årtier byens største arbejdsplads.
Kjældsdam hører til blandt de første andelsmejerier i Danmark. De første år produceredes især smør, hvoraf en del blev eksporteret til England. Senere specialiserede mejeriet sig i roquefort / daneblue-ost, der opnåede mange fornemme medaljer og diplomer. Specialiteten "Hanne-ost", en flødeost med flere varianter, blev en af Kjældsdams store eksportartikler.

Mejeriet er opført på en del af Kjældsdamsgård jorder, deraf navnet, og det blev taget i brug den 14. august 1884.

I 1990 blev produktionen nedlagt, og bygningerne er i dag i privat eje.