På havnen i Norsminde står en af billedkunstner Ole Grøns fine egnsfortællinger: Et ”papirklip” udført i stål.

Tanken om at skabe et egnshistorisk kunstværk blev fostret hos designer Heidi Zilmer, John Stærmose fra Staermose Industryi Odder og Ole Grøn i fin forening tilbage i 2012, og man må sige, at det er lykkedes på fantastisk vis.

Billedskulpturen i Norsminde er blot et hjørne af den samlede fortælling om Odder Kommune, som man kan se i den 18 m lange billedskulptur, der står i VitaPark i Odder, og som bestemt er et besøg værd..

Gå på opdagelse i skulpturen med den ”nye” Norsmindebro, sommerhusene på Næsset, en sejlbåd på vej i havn, en anden på vej ud. Krabbefiskeri fra den ”gamle bro” fuglelivet og ikke mindst det gode måltid, der kan nydes i vores skønne omgivelser.

Øvrige del-skulpturer kan ses ved Saksild Strand, Hou Havn, Gylling Mølle, Alrø Traktørsted, Sondrup By Overfor Ørting Kirke, ved Hundslund og Torrild kirker samt på Tunø ved gadekæret