Assedrup var tidligere sognets "stationsby" med gårdfolk og småhåndværkere men trods sin lidenhed, er den bestemt en travetur værd.

Assedrup var fra 1884 til 1935 delt i to på grund af jernbanen, hvilket selvsagt gav mange udfordringer for borgere og bønder, som måtte ad omveje for at komme rundt i sognet, når markerne skulle passes eller indkøb gøres.

Da viadukten over hovedvejen blev bygget i 1935, blev den lille by igen samlet til stor glæde for alle.