Assedrup var tidligere sognets "stationsby" med gårdfolk og småhåndværkere men trods sin lidenhed, er den bestemt en travetur værd.

Assedrup var fra 1884 til 1935 delt i to på grund af jernbanen, hvilket selvsagt gav mange udfordringer for borgere og bønder, som måtte ad omveje for at komme rundt i sognet, når markerne skulle passes eller indkøb gøres.

Da viadukten over hovedvejen blev bygget i 1935, blev den lille by igen samlet til stor glæde for alle.

Engang var stationspladsen fyldt med liv og aktivitet.

Den gamle jernbane, der i 1884 blev etableret mellem Aarhus og Hou, og som sikrede en rivende udvikling i Assedrup, er i dag omdannet til letbane og stoppestedet med sin mastodont af en omformerstation giver ikke ligefrem associationer til fordums storhed og smukke natur.

Men den er der, den smukke natur, og man ser den, når man skuer ud over ådalen, eller når man ser de gamle frønnede træer langs Assedrup Å, der slynger sig gennem byen.
Med jernbanens komme åbnede verden sig for Assedrups bønder. De kunne nu udveksles varer, og der kunne leveres både kunstgødning, foderstoffer og maskiner nemt og bekvemt. Folk rejste ud og folk kom til.

Stationspladsen nr. 3 (i dag Assedrupvej 22) blev byens samlingssted.

Huset er oprindeligt bygget som kro, for med jernbanens komme, blev der behov for et sted at få en bid mad, opstalde sine heste medens man ventede eller slet og ret få en dram i hyggeligt samvær.
På kroen var der både dans og musik, god mad, ølstue, ja sågar en keglebane.
Kroens levetid blev dog kort- godt 10 år – men da andelstanken også var nået til Assedrup, og den gamle købmandsstue var blevet for lille, udvidede man i forretningen i de gamle krolokaler. Her overlevede Assedrup Brugsforening indtil 1971, hvor den måtte opgive konkurrencen med det store supermarked som Odder Brugsforening byggede (i dag Kvickly Odder).

Bevæger man sig væk fra Stationspladsen og går en tur ned mod byen, lå der tidligere flere småhuse.
Her regerede byens smed, her boede byens post og her lå byens telefoncentral som blev oprettet i 1912, og som lukkede i 1960, hvor abonnenterne blev overflyttet til centralen i Rude.
Bevæger man sig rundt i byen ser man på begge sider af vejen både gamle huse og gårde.
Fra det gamle Assedrup er flere gårde udflyttet til Nølev-Driften, Assedrupgård dog til Aarhusvej, men flere af de gamle gårde blev liggende.

Vi har gården Højgaard, på Assedrupvej 7, Assedrup Nygaard i nr. 8, Berthasminde i nr. 25 og Marensminde, den tidligere sognefogedbolig i nr. 27.
Bevæger man sig gennem byen, under viadukten og ud mod Aarhusvej, ser man længst ude på højre siden på adressen Assedrupvej 3, ejendommen "Vejen."
På de tilstødende bakker har man indtil forvente, at en ny bebyggelse vilvskyde op. Projektet er dog løbet ind i nogle udfordringer omkring strandbyggelinje mv., der ikke synes overholdt. Vi må se, hvor det hele bærer hen.
Det er Tegnestuen Flæks, der i samarbejde med Odder Kommune har samarbejdet om at etablere et nyt, spændende, grønt og bæredygtigt boligområde.
Man kan læse om projektet i lokalplan 3038 på Odder Kommunes hjemmeside.

På adressen Assedrupvej 4, ser man en af byens tidligere arbejdspladser, nemlig Assedrup Andelsmejeri, som blev indviet den 11. marts 1888, og som fungerede som mejeri indtil 1947.
Mejeriet var især kendt for sin fine smørproduktion, som høstede megen anerkendelse.
Længst fungerende mejeribestyrer (fra 1907 til 1947) var Niels Th. Christensen, som efter at mejeriet blev nedlagt indrettede frysebokse i den ene ende af mejeribygningen, som beboerne kunne leje for hele eller halve år.
Christensen oprettede også et ishus i det gamle mejeri, og opsatte på pladsen udenfor både borde og bænke, hvor byens ungdom
kunne mødes, og hvor mangen en 25 øre blev langet over disken til den gamle mejeribestyrer.
Niels Th. Christensen døde i 1966 og er begravet på Nølev Kirkegaard, hvor hans gravsted fortsat er bevaret.

Bevæger man sig tilbage gennem byen til den gamle Assedrup bro, hvor mangen en lystfisker gennem årene har stået og halet fisk i land, ser vi på højre side "Assedrup Enge," en del af det vådområde, som som Odder Kommune i 2015 etablerede i ådalene mellem Odder By og Assedrup.
Vandløbene Odder Å, Rævs Å og Kragebæk blev ved den lejlighed genslynget og de dræn, der engang drænede en stor del af området, blev afbrudt.
Det store vådområde har en gavnlig effekt på miljøet ved at fjerne nitrat fra vandet, inden det løber ud i Norsminde Fjord, ligesom engnatur og fugleliv har fået langt mere gunstige forhold end tidligere.

Assedrupvej 53

På højdedraget syd for Assedrup ådal ligger den tidligere Nølev Skole, der i sin byggestil er en tidstypisk fællesskole fra sidst i 18-tallet. Skolen er derfor udpeget som et af 40 bevaringsværdige kulturmiljøer i Odder Kommune.
Skolen blev bygget i 1892 som afløser for den gamle skole i Nølev bymidte, og da den skulle rumme elever fra såvel Nølev som Assedrup, blev placeringen på bakken det kompromis, der kunne indgås.
Skolen indeholdt ved opførelsen 2 klasselokaler, en gymnastiksal og lærerbolig – siden kom flere faglokaler til. Skolen fungerede som skole indtil 1959, hvor eleverne blev samlet på Saxild Skole.
I en årrække fungerede skoledelen som områdets forsamlingshus, men i dag, hvor bygningen er i privat eje, har møbelpolstrer Nicolai Bisgaard i det gamle sløjdlokale indrettet sit værksted og den gamle gymnastiksal vil over tid blive indrettet til showrum.

Øst for skolebygningen ligger den tidligere kæmnerbolig.