Biografi
- Far: Jørgen Davidsen Møller, præst
- Mor: Mette Margrethe Christiansdatter Lyngby
David Davidsen tog som faderen en teologisk embedseksamen uden dog nogensinde at tage et embede, og han kaldte sig gennem hele livet studiosus.
Da faderen i 1733 døde, arvede David og storebroderen Christian 9 af Rudes 14 gårde, som faderen havde frikøbt i 1720.
Christian døde ung, og David stod nu som enearving til besiddelserne i Rude. Han var en holden mand.
Ud over værdien af gårdene modtog han årligt i landgilde 130 rdsl. fra hver gård i Rude, han forlangte ingen form for hoveri af sine fæstebønder, han holdt ikke nogen ond ridefoged til at styre Rudes gemytter, men kærede sig i stedet om byens borgere.
Da David Davidsen skrev testamente, var Rudegårdene værdisat til 3000 rdsl. - omkring 1/3 af hans samlede værdier.
Efter hans død i 1793 viste et testamente, at han havde givet Rudebønderne arveret til deres huse og gårde, ligesom deres årlige afgifter blev nedsat betragteligt. En del af disse penge skulle efterfølgende gives til legater til byens skole, til skolebørn og til soldater, for som David Davidsen selv udtrykte det: "Nu har jeg i så mange år nydt godt af jeres arbejde, nu skal I nyde godt af, hvad jeg har".
Midt i Rude, i krydset mellem Rudevej og Rude Havvej, står en mindesten over studiosus David Davidsen, manden, som var rudeborgerne en mild og god herre.