November er årets elvte måned, men efter romernes gamle kalender årets niende. Navnet kommer af det latinske "novem", der betyder ni.

Det gamle, danske navn var "slagtemåned". Man slagtede de dyr, der ikke var vinterfoder til nu, hvor det var så koldt, at man kunne tørre, salte og ryge kødet uden risiko for, at det blev fordærvet.

Særlige dage i november

1. november, Allehelgensdag

Den blev indført omkring år 600, der var efterhånden udnævnt så mange helgener, at de ikke kunne få en dag i kalenderen allesammen. Allehelgensdag blev da indstiftet til minde om alle de øvrige helgener og martyrer. Ved helligdagsreformen i 1770 flyttedes dagen til første søndag i november.

2. november, Allesjælesdag

er indstiftet til minde om alle afdøde. I katolsk tid mente man, at de afdødes sjæle på denne ene aften og nat stod op af graven og besøgte venner og familie. Man satte lys på de afdødes grave og holdt et mindemåltid med dem. Natten til allesjælesdag fik dyrene talens brug, luften var fyldt med gespenster og højene stod åbne og åbenbarede deres skatte. Selvom allesjælesdag blev afskaffet ved Reformationen, har man også i nyere tid holdt mindesgudstjenester for de afdøde, ligesom skikken med at sætte levende lys på gravene synes at være på vej tilbage - nu blot rykket en dag frem, til allehelgensdag.

10. november, Mortens Aften

Den katolske legende fortæller om Martin, der i 375 skulle udnævnes til biskop i Tours. Beskedent prøvede han at undslå sig og gemte sig for pavens budbringere i en gåsesti. Men gæssene skræppede op, og afslørede Martins skjulested. Som straf lod Martin hvert år siden en gås slagte og servere d. 10/11.

Sandheden er, at mortensaften har rødder tilbage til de gamle, hedenske offerfester. Nordboerne slagtede gæs, viet til Odin ved en takkefest for de fyldte lader. På denne tid var gæssene kornfede efter at have græsset på de afhøstede stubmarker. Gæssene blev skyllet ned med mjød og øl.

Ved kristendommens indførelse tidsfæstedes dens vigtigste fester, så de faldt sammen med de hedenske højtider.

Vejrvarsler og talemåder i november

Torden i november varsler en streng vinter, men et frugtbart år.

1. november, Allehelgensdag

Kulde og sne denne dag varsler en lang, kold vinter.

Hvis ikke visne blade er blæst af træerne, bliver vinteren streng.

10. november, Mortens aften

En grøn Mortens Aften varsler en hvid jul.

Frost mellem Mortens Aften og Mortens dag varsler en streng vinter.

11. november, Mortens dag

Regn denne dag varsler en mild vinter.

Falder der sne, bliver den liggende hele vinteren.

25. november, Sankt Karens dag

Frost eller sne natten op til Sankt Karens dag varsler sne og frost 18 uger frem.

30. november, Sankt Andreas dag

denne dag tog man varsler for hele vinteren og den kommende sommer.

Kulde denne dag varsler en mild vinter men et køligt forår.

Clicky